|
1
registreret
(1 usynlig),
1163
gæster og
277
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
Dejlige månedigte af Strunge og Tafdrup ... og særligt i disse nætter, hvor himlen er klar og månen viser sig nat efter nat.
Hvem kommer morgengryet til er digte skrevet af Lone Munksgaard Nielsen, og her er månen også på spil :))
Hun springer ud fra himlen
og lægger horisonten fra sig
som et tæppe solen kan gå ned på.
***
Når månen tror
at ingen ser den
sniger den sig ned til floden.
Lyset lægger den på overfladen
som et tyndt lag kviksølv
og tvinger vandet
ind i en ny bevægelse.
Før parrene kan nå
at fravriste månen deres kærlighed
trækker den sig
tilbage til himlen
og floden bliver
sig selv igen.
***
En sjælden gang længes floden så stærkt
efter sin hjemegn
at den prøver at vende strømmen.
Kun nogle få bølger
gør modstand
og vil blive
hvor de er.
Når floden længes så voldsomt
prøver selv vinden at vende den om.
***
Jorden og mørket husker alt
men mørket hjælper med at skjule.
Ved nymåne er mørket så tykt
at de skærer det ud i blokke som tørv
til at lægge på tagene.
Og uden for byen bygger de en hule
af det tætteste mørke
hvor elskende kan gemme sig
for fuldmånen.
De smuler af mørke
der bliver tilbage
når de har bygget
spiser de af hinandens hænder.
Ja, og så er der selvfølgelig også det Højholte månedigt:
Månen forklaret
Haven vånder sig derude i sen sne.
For et sidste træt blik sortner
vejens spor, nattefrost jager som en gigt
i tyndskindede birke og plaget
hælder asken, skør i grenværket.
Jeg har slukket alt lys, fra rum til rum
går jeg og ser månen falde ind
på gulvene og fråde i køkkenvasken.
Kun ét lys er tændt, det pulserende røde
i den gamle Luxman-forstærker:
Huset dundrer: Hendrix i højt gear.
Per Højholt
Go'sommerdag og månenætter
RoseMarie
|
|
|
|
