|
0
registrerede
21
gæster og
269
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej RM..
En spændende tænker, Paul Auster, hos hvem man som hos så mange andre gode fortællere får fornemmelsen af personlige perspektiver, hvormed man lærer ham lidt at kende, og jeg ved egentlig ikke af, at det skulle kræve andet end tankestof at lære et andet menneske at kende.
I Opfindelsen af ensomhed tumler man uværgelig ind i genkendelighed, som det at stå ved gravens rand med ambivalens velnok berører mennesker flest, idet man trods fysisk nærhed kan være hinandens modpoler, men at pludselig ophævede barrierer for bestandig tillader en forståelse for det menneske, man nu kan leve med. En sær fornemmelse er det. at læse breve og vandre i forlængst forladte templer, men dér opleve et menneske man aldrig har kendt. Det er problematisk at begrave sine forældre, forudsat man altså havde sådanne, og der er mange fine overvejelser i hans lille bog, bl.a. over sig selv som farmand, hvad der velnok kan få mennesker flest til at erstatte sten i broer til fortiden, men ikke altid og for enhver pris. Man er forskellig fra hinanden på mange måder, men må opdage det og kunne leve med det.
Det er forøvrigt ikke så meget jeg har læst af ham, enkelte pluk i noget der velsagtens er et udvalg mellem noget jeg muligvis ville finde interessant, det indebærer en masse overset. Jeg tror han har skrevet mange vidunderlige ting, og er i den grad en digter - forresten et sjovt udtryk, her mellem omkringkørende kasser af højtråbende drømme om fremtiden, livsbekræftende små epos..;)
Nå, solen er træt og der dufter af mad, min mave rumler og jeg har en drøm om en kold øl. Men inden, kender jeg godt fornemmelsen du beskriver af hæftede bøger, og havde længe en fornemmelse af privatindbundne, som jeg af forskellige grunde har en del af, som 'lukkede rum i egen ophøjethed'. Bøger med fast ryg idag, er ikke af samme kvalitet som den bogbinderen skaber, og engang værdsatte man jo sine bøger som fortællinger der skulle passes godt på, ved netop at indbinde dem i smukke udgaver m.m. Der er jo også stor forskel på et brugsbibliotek og klenodier på udstilling, som gamle privatbiblioteker mange steder engang kunne være - og som har kostet en herregård hos bogbinderen; og tænk bare på hvad bogbinderen så fik mulighed for at snage i, ja havde liggende. Helt sikkert et spørgsmål om tillid, og tillid har jo altid kostet det røde i øjnene.
Bedste hilsner...
Simon
|
|
|
|
