|
0
registrerede
750
gæster og
83
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Morn' RM..
Ja, det er så fordelen ved opretstående biblioteker: man rækker ud efter det man søger - og står samtidig tit med støv på tentaklen fra noget iøjnefaldende andet - i modsætning til det i kasser liggende, dog bedre end et ikke existerende, der vel må forstås i forbindelse med en google-generations sterilitet. Omvendt, så er kasser uden Artline-information på flappen jo spændende som et skattetogt med John Silver og den sure papegøje: hvad kan den mon indeholde, kassen, og hvornår blev den pakket og af hvem? Det er som julegaven, når flappen løsnes, kryber man spændt ned i gravenhøjen med pulsen oppe - lidt som at sidde med røde ører og øjne på stilke ved bordet med urørt øl, fordi den blændende fortæller tryllebinder selv fluerne. Måske noget lignende skete i Rungstedlunds store stue, da hendes skærende stemme rørte ørerne; en indre stemmen man måske burde læse historierne med, for udbyttets skyld. Blandt fortræffelige fortællere, findes netop dem der giver hver karakter sin egen røst - her kræves virkelig en skuespillers engagement, som en Jonathan Cecil der læser The Code of the Woosters op for store øjne - læser man ikke op for blikke?
Bogens stemme står sig alene for synets skyld bedst på reolen. Bjørnen Thorkild, har heller ikke godt af for længerevarende hi, han skal jo høres, ses, det samme mente han om Rilke - hvis gravskrift lød:
Rose, oh reiner wiederspruch, lust,
niemandes schlaf zu sein unter soriel
Lidern.
*
To love and bear, to hope till hope creates
from its own wreck the thing it contemplates.
- Shelley.
Vindens reddede tunge var også Canettis, i al fald i egne øjne et telegram på livstid, dog langt fra alles udsøgte nys, men for mig en urlyd blandt andre i poetikkisten - og så er det jeg tænker: RM har sgu' sin egen poetikkiste, hvorfra hun hiver udsøgte stemmer op, wow! - og tak for det..;)
mvh & go soldag..
Simon
|
|
|
|
