|
0
registrerede
554
gæster og
277
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.:
Hej igen, RM..
Lige et par nattefjolletanker, inden lægning, som Borums nederste forvandlinger, som stjernen i havet, og man må sågu da håbe han så snart skyller op på stranden forvandlet til sit gamle ømme jeg, for ham ku' de altså godt bruge på Ekstra Bladet - jeg ville give ham seks stjerner med én i mente! Ak ja, det skrøbelige lille skind med de stjerneklare øjne, der godt nok forlod verden, men endnu traver rundt i manges øjne. Man må sige at der er lidt bestandighed over ham, forvandlet eller ej - ku' han forøvrigt ikke lige hive ex-konen med op på bredden; nåja, Jac & Rudolf med, for den sags skyld, og hvad med Rilke, der så så stjerneklart?
Det nye
Nej, det nye, ven, er ikke kun
at maskinen sejred' over ånden,
blot en overgang er 'nytidsånden',
og dens pris vil tie om en stund.
Universet har langt nyere veje
end et kabel og et kæmpehus.
Se, den gamle ild er stjernens eje,
og de slukkes snart de nye blus.
Tro ej, at de længste transmissioner
allerede drejer fremtidshjul,
thi æoner taler til æoner.
Udenom os ligger mangt i skjul.
Fjerne ting i fremtidsperspektiver
ses som vore sande mål i livet.
- Rainer Maria Rilke.
*
Romanforfatteren
Talentet sidder som en uniform
på en poet, hans rang er ubestridt,
han kan forbløffe som en hvirvelstorm,
dø ganske ung, leve som eremit.
Kæk som en rytter stormer han afsted,
imens med slid og slæb den anden må
kæmpe sig ud af sin umodenhed,
blive den ingen ofrer blikke på.
Thi for at nå sit mindste mål må han
blive blandt kedelige kedeligst,
ha' elskovssorger som enhver anden mand,
være blandt redelige redeligst,
sjofel blandt sjofle, svag blandt svage,
lide alverdens triste tort og plage.
- W. H. Auden.
*
Du kan begynde her
Hold kæft hvor er der meget liv i verden!
Hvor er den ikke til at holde UD så stor den er!
Hvis man skulle være med til alle de begravelser
eller klippe navlestreng på alle de blodrødt-
nyfødt-skrigende molekyler.
Eller træer, bare træer,
inden du var færdig med at tælle
alle verdens træer var der kommet mindst
ét til.
Eller kærlighedsforhold og lignende geometriske figurer.
Mand, det er bare for STORT.
Og så skal du jo selvfølgelig til at begrænse dig
- men har du nogensinde tænkt på hvor mange
begrænsninger der er,
utallige som himlens sand og havets stjerner.
Og ja, stjerner, svimlende deroppe, hver gang
et par af vores øjne slukkes blir de hængt derop,
systemer efter systemer, alt velordnet, planlagt, pænt
og ret stort i al sin lille uendelighed.
Eller tanker, hver enkel med sin biografi,
sin stamtavle, sit personlighedsbevis, kørevækkort m.m.
hver enkel med sin tilblivelse, vækst, modning, forfald, død
og eventuelle opstandelse, men forvandlet. Åh, forvandlet.
Elsk alle tanker, fordi de er der.
Og er der så flygtigt, og dør så ømt, små tåretanker, små
tankelængsler, alleheder.
Hold kæft hvor er der meget liv i verden,
rør ved noget, sig til dig selv: du kan begynde her!
Begynd!
- Poul Borum.
Ups! Borums' Samtale med Sarvig, jeg ved jo ikke om du fik læst den, men dén er da værd at krybe til køjs med, hvis man ikke har noget fornuftigere at foretage sig dér, det er. Bogens bagsidebillede er da forøvrigt så morsomt 60'agtig, mens Sarvig på forsiden sidder så ulasteligt klædt på til samtale i haven - og med et lille lommetørklæde i brystlommen, sku' han nu komme til at græde af grin over fliphovedet overfor! ;)
|
|
|
|
