|
0
registrerede
4481
gæster og
2891
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
En skoldhed god kop kaffe i den kolde nat efter solens lange jubelsang, er da lige sagen; man sku’ forresten tro den var Morpheus argeste fjende, men det er så langt fra tilfældet, nærmere ku’ man brygge kaffe på ham. Nu er ungdom også mere en drøm, og længere levealder noget der næppe blir andet end alderdom, ja ind imellem ka’ man ligefrem få et tit af døden, der går dér og pusler med sit lille hul i jorden. Ejendommeligt nok gør det én mere nysgerrig om fortiden end på hullet, og sådan har det sikkert været for mange langt tilbage – gedebukke der på hullets kant går og ruger over kristussymboler og den slags, havde også de sikkert rigeligt af. Måske det var den slags kynikeren Diogenes omsider fik nok af, da han efter sigende valgte at slutte trække vejret, selv solen der står én ret i ansigtet får man nok af. En kølig stille nat med lidt læsestof, er nu heller ikke værst, for de kedsommelige af os der ikke gider lægge sig:
Skønheden har lagt sig
skønheden har lagt sig
som perlende lys på buske og træer
de fløjtende fugle
bryder ind over øjenlågene.
*
Øjnene brister som æg
øjnene brister som æg/vi svømmer i lys
og dagen er lang som
stenen synker et orgel/vi drukner i kobber
og dagen er langsom
knuder der taler fingersprog/vi skvulper i film
og dagen er lang
som planter slukket i øjeblikket/vi indhenter for
det bruser over
og meningen skifter handsker/vi læser et ovalt spejl
støbt helt af dagslys
dagen brister som et hoved/vi sopper i mundvandet
og det smager af smeltet lys.
- J. L. Madsen.
mvh
Simon
|
|
|
|
