|
0
registrerede
2
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
WA # 14 Bøger bød sørme på en Norsk elefant, rettere har Suzanne Brøgger været på fjeldtur og set Danmark lidt oppefra, og det er jo altid interessant, men resulterede samtidig i et par spændende oplevelser og overvejelser, der i den grad har med litteratur at bestille - Norsk omelet udkommer d. 24/4 på Gyldendal. SB skr.:
"Et af de spørgsmål, der trængte sig på, var:
Hvordan får man verdens længste land til at hænge sammen, nåtr man i lille bitte Danmark ikke kan? 'Strukturformen' for ti år sidenreducerede antallet af kommunalpolitikere fra 4.647 til 2520, og det oplevedes ude i landet som et angreb på Danmarks demokrati. Kommunernes antal gik i et teknokratisk snuptag fra 271 til 98 - med lukning af rådhuse, skoler, biblioteker og butiksdød til følge. De nedlagte arbejdspladser tømte provinsbyerne for indhold og funktion. Bagefter kom det som en overraskelse, at centraliseringen med New Public Management havde medført masseflugt og mange steder lagt landet øde.
Nu, i dag, har man så i bedste Pol Pot-stil besluttet at tvangsforflytte statsansatte ud i landet for at genoplive spøgelsesbyerne og befolke 'de hvide pletter på landkortet', teknokratiet selv har skabt - ligesom også Maos kulturrevolution ville tvinge de intellektuelle ud på landet. I Danmark er det dog snarere end Molbo-historie, en slags 'Kluddermor'. Kan den slags dog ikke ske lidt mere kløgtigt?
Hvad gør man i Norge? Hvordan får man sammenhængskraft i verdens længste land?
Der skal incitamenter til. Derfor har man i mange år haft en langsigtet strategi. Fordi man bevidst satser på, at der - i modsætning til Sverige - skal bo mennesker overalt, selv om det er dyrt. Unge mennesker får eftergivet deres studiegæld, hvis de flytter ud. Og der er skattefordele.
Det mest sammenhængskraftige tiltag i Norge har dog været opdateringen af 'Hurtigruten', nu på listen over Unescos kulturarv, færgefarten langs hele den norske kystlinje fra Bergen op til den russiske grænse ved Kirkenes. Turen med 'Hurtigruten' sendes også på tv i real time - mens nordmænd og norddamer i alle aldre holder sig vågne foran skærmen i flere døgn - i fascination over deres lange land.
Slow-tv, hvor intet sker, er en norsk opfindelse. Man mangler lige programmet 'Fra får til sweater' om folk, der sidder og strikker nat og dag i lange baner med løbende hjorte over brystet.
Jeg læste på rejsen, at klodens ulige ressourcer udjævner sig gennem migration. I Norge er der masser af plads.
Og hvis jordkloden skulle gå under, kan man glæde sig over, at al musik og litteratur er bevaret langt oppe i Nordnorge, dybt inde i et bjerg i Mo i Rana - navnet på en gammel samisk markedsplads. Herinde i bjergets kulde lister man rundt med røde, sterile futter på fødderne, og bibliotekarerne går med uldvanter. Det er herindefra, mineralernes og råstoffernes verden, at Eddaens dværge kommer os til hjælp, og derfor er de så kloge, hævet over verdens dårskab.
Men hvad skal man egentlig bevare til minde om os, homo sapiens, hvis vi udslettede os selv? spørges der inde fra bjerget, der er lige så gammelt som kloden. Ingen ved det. Derfor opbevares alt mellem himmel og jord fra menighedsblade til reklamer for skinkestrimler efter stregkodens princip. Noget tyder på, at det hverken er biblen, Platon eller Heidegger, der røber, hvem vi er. Men læs Charles Dickens! lyder svaret. Her er ironi, humor, medfølelse, alvor og solidaritet."
mvh
Simon
|
|
|
|
