|
0
registrerede
1981
gæster og
219
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Jens August Schades Kommodetyven (1939) snakker ingen længere om. Den består af tre på hinanden følgende forunderlige fortællinger, illustreret af Inga Lyngbye, Hans Scherfig og Schade selv -, tænk et selskab, på Hviids eller til middagsselskab at hæve alle glas mod månen sammen med, fyldt af historie, for så samlet at vandre hjem under en stadig leende månehat, bevidneren til hans hele liv og varme ...
Nå, men den mellemste af fortællingerne begynder med ordene:
Én eneste stor hemmelighed
Vi er én eneste stor hemmelighed.
Vi kender hverandre, og dog kender vi ikke hverandre.
Vi er mennesker.
I en lille by bor vi - temmelig langt fra hinanden - adskilt
ved luft og huse.
Vi møder hverandre undertiden - i et kort øjeblik mødes
vore blikke, vore øjne - dybt inde rører vi ved hverandre -
og går videre.
Vi er en stor hemmelighed.
*
Jeg har en Måne, diger, tyk og rund og stor
stående ved mit bord.
Og fyldt af lykke tømmer jeg det lille fyldte glas,
som med en Måne i gør mig tilpas.
Og jeg har tømt så mange glas - og ved det selv.
- Men aldrig glemmer jeg det lille glas,
som nu i aften svæver i min hånd,
så fyldt af vin og månelys og ånd.
O danske Måne - véd du, hvad jeg så
I aften, mens jeg dybt i sengen lå?
- et lille glas, et fyldt, utérligt glas,
som i min hånd steg op til min madras.
Den lille Måne i det store glas,
som styrede min hånd som et kompas -
gled langt om længe ind i mine læber -
o den jeg elsker er det som jeg dræber.
Og hvis jeg havde ham her ved min side -
så ville vi to saligt sammen glode
så flydende som månen i mit glas,
hvis indhold gør mig vældigt godt tilpas.
- Schade.
mvh
Simon
|
|
|
|
