|
0
registrerede
978
gæster og
2303
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej RM..
Nåh, man blev vakt, du er da ellers i forvejen så vakkert et barn..;)
Ja, det er jo et stykke tid siden, går ud fra påsken og du har haft godt af hinanden, sagt med tak for Inger Hagerup (den dejlige kon'), her lidt til øjne, ører og bisser:
I Flere gode glæder (1957) red. af Jacob Paludan, en buket skribenter der blev budt at røbe hvilke glædelige sysler de dyrkede udover det professionelle, finder man udover tolv andre fortræffelige historier, bagerst Eiler Jørgensens særlige Glæden ved at være, den starter således:
Min tunge er en tiger, der leger med sin bytte. Den krummer sig og kysser ofret i et blødt strejf, og smerten vælder frem. Den slikker blidt henover den glatte, pulserende flade, hvorunder pinslens djævle sidder parat med modhagebesatte treforke; og ved hvert tirrende strejf jager djævlene dybere og dybere ned i det usete mørke.
Det er morgen. Alle sover i huset. Alle naboer sover. Hele vejen, hele byen sover. Hele landet, hele verden sover eller spiser eller elsker eller indånder karske bjergvinde … dér hvor der nu er den slags vinde … eller drømmer i flimrende sollys under palmer eller trasker med en æselrumpe i hånden op over bjergsiden ved Benalmadena, mens Afrika vågner derude under den blege himmel og løfter et brunt bjergbryst over horisonternes luftlinie.
Kun jeg … kun jeg har en tiger i min mund og lider under dens vellystne leg … kun jeg …
Nu … nu kaster den sig i sadistisk fryd ud til siden og hugger mod det røde, blodspændte kød. En glødende strøm af smerte æder sig vej gennem min højre kæbe, fordeler sig og forgrener sig, og for hver ny strøm, der vokser frem, øger smertekilden sit væld og skyller op over hver lille hjerneknold, fosser gennem kløfterne, fylder hver fure, hver sprække. Min hjerne er som en ostehandlers vandoverrislede butiksrude; smerten fornyer sig, bruser evigt hen over de samme steder, hen over hver lille plet, uden hvile, uden stands.
Jeg lider … og verden sover uden at ænse mig. En verden fuld af tandlæger sover, tusinder og atter tusinder af tandlæger, der har bor og tænger og ragepinde og kanyler og sprøjter liggende sterile, parat til udrykning, glimtende, opmarcherede rækker, armeer af metal. Og boremaskiner, som står rede, lig ubevægelige kæmpe-knælere. Men tandlægerne sover…
*
Ak ja, glæden ved at være til her i verden, er så ofte fortællingen om noget der først begynder når en forhistorie tar slut, og hvilken historie, ja hvilke historier, fortællinger om og fra livet af Branner, Tage Voss, Flemming Bergsøe, Frank Jæger, Aase Hansen, William Heinesen, Ole Sarvig m.f. - stakkels Eiler Jørgensen får dog til slut sin kaffe – og apropos kaffe, her en lille sønnejysk sång:
Ann-Dorthe, ok ja, den stakkels lærr e
vist ålde rigte å kunn blyv færre,
for skønt hun slirre og hænger i,
fæ vi først kaffe ved midnatsti’.
Men opp’ ved Kjesten og lill Pær Skaffe
dér skal æ lov’ her, te det gi kaffe,
en spølkumm fuld urren pjank og pjat,
så en må op et par gang’ om nat.
Til kaffen: Kaffestænger!
4 pd. mel, ¼ pd. sukker, 1 liter mælk, ¼ pd. smør, kardemomme og lidt salt, 4 pakker gær blandes, bages, skæres og ovntørres.
mvh
Simon
|
|
|
|
