|
1
registreret Arne Thomsen
198
gæster og
245
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Et gammelt lysthus
Det gamle lysthuset står der.
Jeg trodde, at det var revet.
Der sitter en kvinne ved bordet.
Hun lukket et brev, hun har skrevet.
Jeg mener å kjenne henne.
Men det må være en annen.
Hun kleber igjen konvolutten,
og langsomt senker hun pannen.
Tænk, at det står der ennu.
Jeg trodde, at det var revet.
Det var jo i min ungdom,
jeg fikk det brevet.
*
Et seil glir bort
Et seil glir bort i kveldens blå,
og sagte faller søvnen på,
og under nattens stjernebro
går mennesker og dyr til ro.
Og søvnen faller, sort og sær,
på mennesker, dyr og trær.
Men først bak stjernene et sted
er søvnen søvn, er freden fred.
*
Paris
Tre gudinner steg ned på bjerget Ida,
omstrålt av udødelig ungdoms ynde.
Hver av dem gjorde krav på Eris’ eple,
prisen for skønhed.
Stolt lod Hera sin gyldne khiton falle,
og Athene vrengte sin rustning av sig,
Afrodite stod som steget av havet,
uden et smykke.
Blendet av salig skjønnhet sank mit øie
ned mot Athenes pikeknær og føtter.
Derpå kretset mitt blikk om Heras hofter,
henført av andakt.
Men da en duft av Afrodites nærhet
og hennes ånde fylte mine lunger,
og hun strakte sin kjærtegnshånd imot mig,
fikk hun mitt eple.
Snart skal jeg dø. De andre to har dømt mig.
Ingen har jeg forsmådd, men min blir ingen.
Hun, den deiligste, vil med muntert hjerte
møte sin elsker.
- Arnulf Øverland.
Aftenrøde
Solen i et kvalt Medusamod
stirrer vildt med blikket fuldt af blod.
Synker, mens hun fletter skrig af måger
i sit slangehår af skorstenståger.
Alle ved vi, hvad der nu vil ske,
ser i himlen, hvad vi helst vil se.
Stirrer højt fra gadesten og stier
for at se en frelser og befrier.
Aftenrødens rytter på sit hors.
Solens kristus på sit flammekors.
Men hvad himlen dybest nu kan mene
fattes bedst af træer og af stene.
Og mens blodet mørkner solens hår
alle huse tier og forstår.
Står på rad forstenede og nøgne
spejlende en gru i deres øjne.
Og før solen sluttelig må dø
udstrøs under aftenrødens sø
i et blod fra solens åbne årer
lygtebyger af Medusatårer.
- Iljitsch Johannsen.
mvh
Simon
P.s.: https://vimeo.com/5251715
|
|
|
|
