|
0
registrerede
189
gæster og
105
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hejsa i la notte, RM..
Ja, helt utroligt så mild natten pludselig blev, da halen af sibiriske isfugle omsider fløj forbi. Også fuglene blomstrede syngende op, da det blev dem klart at tiden måske var inde til at sænke brystkassen lidt, men det er selvfølgelig vinteren vi har forårsfornemmelser i, slet ikke dårligt, ikke spor…;)
Lige før forår er et rigtigt lille mesterværk, af den slags der gør en forskel, nøjagtig som helt nødvendige digtere, der jo stemmer særlige toner an i os. I den forbindelse overvejede jeg at levere et exempel af samme art fra Tom Kristensens bassedreng af kronikker og artikler, men bade i den sku' du måske selv, såfremt interesse osv. - fik du mon læst Sølve...
Her i stedet en anden af den nødvendige slags, men som jo desværre forsvandt i 2001, men alligevel nåede at sende en kolossal kulturhistories yndlinge en lille hilsen fra et årtusindskifte, digtere og filosoffer, hvorimellem flere nok ville ha’ peget på vor tidsregning som ganske forskruet, hvad jeg er ganske enig i, og apropos brugen af målestok:
Høstregn
Når regnen på andet døgn falder kraftigt, så vi ikke går ud
uden tvingende grunde, og tvinger kornet i knæ, der rankt
stod parat til at blive rekordhøstet, men vel ventede på at
maskinerne skulle blive ledige, mindes vi om at vi lever af
naturens nåde.
Men det er kun et svagt minde. Hos os sker der ikke naturka-
tastrofer, og det er ikke vores problem hvis vort høstudbytte
bliver for lavt: manglen og sulten mærkes andre steder. Det
kan være et problem at høsten bliver for stor og prisen for lav:
så sker det vi må have økonomisk hjælp til at destruere over-
floden.
Vi lever af kulturens nåde. Andre dør af den, såvel som af
naturens unåde.
Regnen falder kraftigt, men forvolder ingen oversvømmelse.
Vi går alligevel ikke ud uden tvingende grunde.
Vi hygger os.
*
Ansvar
Undertiden går det bedre
når man ikke kan holde sig selv til gode
at man ikke har det for godt.
Gode undskyldninger er gerne overflødige
dårlige undskyldninger kan man ikke få nok af.
Så længe man er lille, er det de andres ansvar.
Når man er halvvoksen, er det de andres skyld.
At blive voksen er at tage ansvaret,
at tage skylden på sig, også for det man ikke har gjort.
At blive ved at give de andre skylden, er at blive infantil,
selv om de andre har skylden – og man selv har ret.
At have ansvaret er at være under anklage:
de andres, sin egen.
Derfor kan man godt have brug for at holde sig selv til gode:
at man ikke har det for godt.
Det blir et problem, når man både har ansvar
og »har det godt«, dvs. masser af goder
– og ingen undskyldning.
- Villy Sørensen.
mvh
Simon
|
|
|
|
