|
1
registreret Arne Thomsen
472
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Lidt flere af Malinovskis åndehuller:
Det er sket
Et svært daggry er overstået. Cyklen ligger endnu dræbt på
fortovet og himlens smerte er stadig ikke splittet. En blod-
underløben plet og det knugende loft efter en hovedpine der
er lettet er alt hvad den fordringsløse rejsende har efterladt.
Vi vedbliver at uddele hvide strimler til damerne bag kon-
ditoriets gasfedtede ruder.
Nu begynder opgaverne for alvor; hvert år er fuglesangen
lige svær at fordøje og lysets mur med skudhuller og afskallet
kalk (man kan næsten ikke undgå at komme forbi engang
imellem)
Fortvivlelsen har sin stærke logik og tiden arbejder ad
ufravigelige baner: man vågner med et ord på læben og dør
med en sten på brystet, der er ikke noget at gøre bed det.
Lidt efter lidt lysner det på trapperne, vinduerne åbnes og
nogen synger i gården.
Et kys lysere end du selv fører lukt ned i et sort hul i
jorden. En bibelmærkning kan ofte rumme den fulde sand-
hed, og hvad De ikke ser på ser De tydeligst.
Hvad ændrer sig lettest, stenen eller din mening om den?
Træerne har glemt hende og husene ser den anden vej- Her
er der ikke mere at gøre.
*
Ord i skumringen
Fostret spænder vingerne på og hopper ud fra tårnet. Den
gamle vise – et skrig mellem lamslagne svaler.
Samme stædighed igen og igen, samme ambulance.
Det er en kold søndag med snedrys.
„Forstår De, det jeg tilbeder i kærligheden er dens – hvad er
det nu det hedder …”
Ansigter, som har dækket hinanden med kys, passerer
hverandre i sporvogne.
Bilen standser. Ud stiger Gigol, det levende hundehoved,
med sin tallerken under armen. Chaufføren påpeger, at han
også skal leve. Hovedet ryster.
(Og hvem skulle i denne forklædning have genkendt Lady
Mildred, født Slynghoney …)
Sure haver. Rustne fasaner.
„Der birne vorwerfen, dass die motte draussen ist! Eine
zynische kreatur” smiler Pilgramm (Offswitch & Ojslender
Ltd)
Hans luksus er ham velundt; vi forbigår konsollerne.
På terrassen: de visne blades gravitetiske tango.
- Vognen kører ikke længere …
- Det regnede hele sommeren, vi sad mest og hørte ra-
dio …
- Hvor har du dine tanker? Du er langt væk, ikke?
- Og så siger han – du, siger han …
Derrière moi mes yeux se sont fermés, la lumière est brulée
la nuit décapitée.
Således forblivet liget uidentificeret. Den offentlige an-
klager er i svømmehallen. Miss Linck uddeler bibler i for-
stadens maisons de tolérance.
Errungenschaft.
Skumring, umærkeligt.
I baggrunden tårnet. Igen og igen.
- Ivan Malinovski.
mvh
Simon
|
|
|
|
