|
0
registrerede
584
gæster og
1414
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Den yngre fyrst Andersens fodspor i den hvide morgenstund, som til kaffe hos Spillemand Benny sammen med Fjodor uden sit j:
Babelstårnet
Kafka og Dostojevski
som vred min ungdom af led og lave
tør jeg endnu ikke læse igen.
Også Edith Södergran må vente lidt
med det lysner snart for Sophus Claussen.
Blicher og gamle Andersen,
jer er jeg nu vendt tilbage til,
og læser med nye halvgamle øjne,
fatter hvor virkelig fiktionen er
i forhold til virkeligheden.
Og så alle dem, jeg gik udenom,
fordi jeg følte at tidspunktet ikke
var det rette for mig endnu
(og senere blev det måske forpasset)
plus alle de nye bøger
du store kineser!
Hvorfor blir jeg selv ved med
at genopbygge Babelstårnet af bøger?
Dels for at blive læst.
Dels for at skrive mig frem til
hvad jeg nu tør læse.
*
Spillemand
Når jeg spiller
er jeg ikke en anden
men noget andet
tom for alt andet end musik
Det er ikke min smerte
eller lykke I hører
den forsvinder ved første anslag
Det er musikken
der benytter sig af
at jeg rører ved den
Hvor er musikken –
i mine fingre og nerver?
i noderne?
i klaveret?
i mit hoved?
Jeg ved det ikke nu
Jeg ved det kun når jeg spiller
og ingen forklaring behøver
tom gør jeg plads for musikken.
*
Livet er smart og højt
En tændstik blusser op i verdensrummet
belyser kort et ansigt før den slukkes.
I mørket mødes hænder
berører kort hinanden før de stivner.
Ord sendes ud.
Nogle få når frem til et øre
huskes muligvis en tid.
Målt på langs er livet kort
men lodret målt uendeligt
en dirrende fiber i dødens muskel.
Kys med det samme
før kysset rammer et kranium.
Snart er du ingen
men nu har du læber
og tændstikker.
- Benny Andersen.
mvh & go’morgen
Simon
|
|
|
|
