|
0
registrerede
21
gæster og
128
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.:
Det gule rav
Vinteren kom med snebær og knudrede æbler
fra de støvede vinduer
saa vi den komme ad haarde veje
med sneen fygende henover skuldren.
De fjerne høje, før klædt i lyngens brune skær,
svinder bag den graaliggule himmel.
Murens vedbend ofrer en gren eller to
for at beholde taget i de gamle sten.
Du behøver intet at sige.
Det hele staar i de smeltende fnug paa ruden,
i de faste spor mod horisonten.
Vi vidste alt som sneen før den falder
og faar det nu bekræftet.
Det vilde gøre godt med en tur i det fri!
Ud at falme som stenen i digtet
med en dusk vissen englesød i haanden
Ud at falme i sneen,
slettes bort som de rindende grøfter,
man maa kende for at være sikker!
Men der staar intet
om blaabærturene i skoven,
da stenene var varme at gaa hos og hvile paa.
Om glæden ved at gaa vejen træt i Tolne bakker,
naar vejret var gyldent
og høet paa de høje enge slaaet dagen før.
Om de blaa enebær, der duftede som mandler,
naar solen stod højest –
naar gusen om natten kom sejlende ned over bankerne i vest
og pløjede dagens varme ned i mulden
af blod og harpiks.
Men i skyerne stod skrevet om den stille glæde
det var hin dag at hænge ravets gule perlerad
omkring din hals.
- Poetiske forposter, Per Højholt & Heretica, breve 1948 – 53.
mvh
Simon.
|
|
|
|
