|
0
registrerede
364
gæster og
41
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Som p.s. & et apropos Heretica, måske også lidt fordi Trosfrihed jo engang var en morsom lille debat med vinklede synspunkter og bl.a. om kulturhistoriens guder, og altså ikke blot afgrænset til fattige få, men derimod inkluderende vor egen kulturs snurrige arne, hvad der nok er værd at få med sig – har lænestolens ører forøvrigt nogensinde fået fortalt Njals og Egils saga, Gisle Sursen, Gunløg Ormstunge eller Finboges saga, for her at nævne enkelte få? - her lidt fra jægeren:
Recitativ
ved en bazar for gudernes efterladte
O guder,
kom ikke som venlige ansigter mod ruden
eller gudfaderhænder paa vore skuldre,
men som bragende ild ud ad forgjorte
skorstene, og som baal i det dybe hav.
I er ikke smaa graa katte, som enhver
kan hente ind i den tætte, tolvte time,
og som vedbliver at være graa. I er
de store dyr med horn og vinde øjne.
Ingen skal faa lov at smyge jer henad
ryggen, spille paa jer, høre jer spinde
med tilfredse struber. I skal rispe
træets bark med jeres frygtelige kløer.
Nu vælger de falmede haver selv deres farver,
nu flyver trækfuglene, hvorhen deres næb vil.
I skal gøre grønne løvskove under sneen og
bøje fugletrækket ud paa det endeløse hav.
Grum tilfældighed ejer I og lovbundet kaos,
men antænd smelteovnene i det stivnede fjeld.
Læg haab i den haabløse ager, riv det satte
ukrudt op af den tilfredses forsømte bed.
Læg igen jeres mægtige hænder
paa vore ploves styrestænger,
laan os jeres øjnes vælde
paa det, at furen kan blive ret.
Skærp med jeres fingres strygestaal
æggen paa skovmandens økse,
og naar tiden er inde. skal det
være jer, der vælter træet over ham.
Slaa miraklerne ud over byen
som et brusende rødt kvindehaar.
I gadekrydsene brænder tornebuske
som uforglemmelige trafikfyr.
Først naar vægteren har anmeldt
natten, bør I vende jeres aasyn
bort. Omring vore huse med stimænd,
og lad luen dø i vore hjerter.
Jeres hustruer sidder i nøddehegnet
højt oppe, med gule og røde prangende
bukser, jægeren med alle sine hunde
maa magtesløst standse og stirre.
Guddommelig latter sælges i poser
fra alle kiosker, kulørte baand
med jeres uløselige knuder skal
skal lede jomfruer ud i det urene vand.
Taaberne ler i fængslet, mølleren
hælder sine fødder i den tomme kværn.
Og I guder danser som fluer med
hovedet nedad under himlens loft.
Hvad der maa være tilbage
af hviledagenes tæpper bør I
brede ud i de store parker
og byde os til sæde derpaa.
Det gør godt med lidt rød vin
og smaa flade, hvide kager.
O hør provinsens hornmusik
med de smaa toner ved siden af.
Altid dette blaa søndagsgardin
over de sovende ansigter, det
blide sollys, som lommetørklædet
kan destillere ud i sveddraaber.
Aa vi skal være tvættede klokken
ti og høre vismandens kødfulde
stemme udlægge ordet imellem
radioens fredelige pejleprikker,
for paa hviledagen er intet skib
i nød. Men som en larve borer bevidstheden
om den nye, lange række hverdage
i vor døsige søndagssamvittighed.
- Frank Jæger.
mvh
Simon
|
|
|
|
