|
2
registrerede Arne Thomsen, ABC
439
gæster og
153
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Billie Holiday & Lester Young hører til den musik/sang jeg ofte foretrækker at sætte på trilleren, og havde om muligt gerne ladet mig tryllebinde mellem de andre gæster i Café Society, dér hvor også digteren Lewis Allen (Abel Meeropol) ofte fandtes – han der omskrev enkelte af sine digte til sangtexter, hvoraf ét blev Lady Days protestsang Strange Fruit, og som i april 1939 blev spillet i nord som syd:
Stange Fruit
Southern trees bear a strange fruit,
Blood on the leaves and blood at the root,
Black bodies swaying in the Southern breeze,
Strange fruit banging from the poplar trees.
Pastoral scene of the gallant South,
The bulging eyes and the twisted mouth,
Scent of magnolias, sweet and fresh,
Then the sudden smell of burning flesh.
Here is a fruit for the crows to pluck,
For the rain to gather, for the wind to suck,
For the sun to rot, for the tress to drop,
Here is a strange and bitter fruit.
- Abel Meeropol.
https://www.youtube.com/watch?v=dnlTHvJBeP0
*
Den dag Lady døde
Den er 12:20 I New York en fredag
tre dage efter Bastille-dagen, ja
det er 1959 og jeg skal have pudset sko
fordi jeg skal stå af 16:19-toget i Easthampton
klokken 19:15 og gå direkte hen til middag
og jeg kender ikke de mennesker som vil give mig mad
Jeg kommer gående i den lumre gade mod begyndende sol
og får mig en hamburger og en maltet og køber
en grim NEW WORLD WRITING for at se hvad digterne
i Ghana spekulerer på for tiden
Jeg går i banken
og Frk. Stillwaggon (fornavn Linda hører jeg engang)
ser for første gang i sit liv ikke efter om der er overtræk
og i GOLDEN GRIFFIN finder jeg en lille Verlaine-bog
til Patsy med tegninger af Bonnard selv om jeg egentlig
havde tænkt på Hesoid, overs. Richard Lattimore eller
det nye stykke af Brendan Behan eller Les Nègres
af Genet, men jeg købte dem ikke, jeg nøjes med Verlaine
efter næsten at være faldet i søvn af ubeslutsomhed
og til Mike går jeg bare ind i PARK LANE
Liquor Store og beder om en flaske Strega og
så går jeg samme vej tilbage til 6th Avenue
og tobaksforretningen i Ziegfeld Theatre og
beder henkastet om en karton Gauloises og en karton
Picayunes, og en NEW YORK POST med hendes ansigt på forsiden
og jeg er gennemblødt af sved og tænker på
da jeg stod lænet op ad lokumsdøren på FIVE SPOT
mens hun hviskede en sang hen over klaveret
til Mal Waldron og alle holdt vejret inklusive mig
- Frank O’Hara.
mvh & nat nat..
Simon
|
|
|
|
