|
0
registrerede
25
gæster og
196
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Go'morgen Simon
Åh ja, Bodil Udsen, Afrika og Tanne, i sig selv en hellig treenighed ;))
Jeg husker godt den skønne spontane og klukkende latter, den lette lattermildhed og en god evne til selvironi. Jeg husker også, at Bodil Udsen her bl.a. citerede Johannes Møllehave:
For der er varsler, der er advarsler og jærtegn
som viser at hvert livstegn kræver kærtegn
Livstegn og kærtegn de er lige hellige
Bevar det samme - ved at værne det forskellige.
Jærtegn, livstegn og kærtegn er jo egentlig også treenige ... ;))
Om tegnet skriver Paul la Cour i Fragmenter af en dagbog
Tegnet
Man siger om Digteren, at han er Ordkunstner, udrustet med en særlig Ordfantasi, og ser deri det oprindelige Vidnesbyrd om hans Bestemmelse. Men det er en Følge af hans Bestemmelse. Det var Redskabet, han tildannede for at kunne omsætte sin Undren i synlige Tegn. Sproget var senere. Først var den himmelfaldne Undren, først den Udtrykskraft, som skabte Sproget.
Vi maa aldrig glemme, at alle Kunstarters inderste Sprog er Tegnet. Det var ikke Imitationen, men det gaadefulde Tegn, som vi fylder med al den Menneskelighed, det kan bære.
Kast Ordene bort og skriv med Ting. Du vil opdage, at ogsaa de bliver Tegn, som kun din Følelse kan skænke Realitet.
Du ser et Menneske danse, en glidende Rækkefølge af Rumtegn, der vikler sig ud af hinanden som en Plante i sine Faser. Du spørger ikke, hvad Tegnene betyder. Omsider aner du, at Dansen og Musikken, selve Bevægelsen, der uophørligt strømmer, er en Mening i sig selv. Digtets inderste Tema er Digtet, et særligt, ordmusikalsk Livsudtryk.
Vintersolen sender tegn og hilsner
RoseMarie
|
|
|
|
