|
0
registrerede
30
gæster og
437
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
Efter Ivan kommer datteren, så her Nina Malinovski:
Der er nu engang
de sten
der skal være
her i verden
De elskende
som kryber sammen
en grå morgen
Der er nu engang
de træer
fugle blomster
der kan være
De drømme hvor nogen
pludselig skriger
Der er nu engang
det vand som er
De hænder der giver
og dem som tager
Det er lige tilpas
og alt sammen
som det skal være
***
At tale sammen
er at forstå
med hjertet
Hele tiden
at oversætte dét
den anden siger til
sin egen verdens dialekt
***
Efter en tunnel på to kilometer
blir græsset lidt grønnere
Og himlen
bare en anelse
mere blå
***
Der var en duft af hav
fra din hud i nat
Bare en anelse
men nok til
pludselig at huske
at det var sømand
du kaldte dig
dengang vi to mødtes
***
Lader i drømme
hånden
glide hen over
en afrikansk landsby
Det varme ler
Krukkens runde kant
Den lysebrune latter
Manden
Og sandet
under min nøgne krop
***
Se selv
det nye er ikke
nødvendigvis godt
Slidt er smukt
selv vi og
verden
***
Der er hænder
som omgående
får en til
at føle sig begæret
Og rum
hvor døden altid er
Der er skove
som langsomt
fremkalder billedet
af en nøgen mands krop
Og øjne
som får en til at se
Der er vægge
som får en til at synge
Og kornmarker
som byder op til dans
Der er togrejser
som i sig selv
er et digt
***
Det er
sensommer
og svalernes
skingre samtale
om afrejsen
overdøves
af stemmen
som mangler
Fuglen, spiddet
til vildrosens
yderste gren,
til stedet mellem
før og nu
til nu og altid.
Ildrød på jorden
hybenfrugten,
sneglens
glimtende spor
over vejen,
her gik jeg!
De bedste hilsner om en god weekend
RoseMarie
|
|
|
|
