annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15654256
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2379837
Et andet syn 1989249
Jesu ord 1522326
Åndelig Føde 1513299
Galleri
Lidt billeder fra min sidste tur til Israel
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 330 gæster og 25 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

P.s.:

Endnu én fra den savnede:

Drømmen om København

Nu tænker jeg på dig
nu
og hvad er det der ligger
i forgrunden
på gaden
skrammel?
Åh, vi skal igennem billeder
allerede gammeldags
bøger i skuffer længst nede
falmede i mørket
dårligt papir
så blændes der op
og det er Exalon 1945
Exalon i
Absalons by
en bunke skrammel
en flok mennesker
der piskede ind gennem døre og
vinduer som sen
hidsig sne
hvirvlende rundt og
ruskede og flåede
og kastede ud gennem vinduer
gjorde vinduet til
brækhul
og aggressionerne lå der i en dynge.
Exalon højt til hest
med en måge på hovedet
stirrer frem og tilbage
og som sædvanlig stod der en parat
løbet ned fra Rådhuspladsen i fhv. hvid
cotten-coat
lugtende sig frem med en søger
en linse en velkomst
byens glædesbræk
foreviget
og det danske smil
en hidsig dynge stole
knust piano og en skål
med italiensk salat næppe
holdt sammen af erstatningsolie
lamme gulerødder og bløde
faldne filipensærter.
Følsomme hinder altid
udsat i alle højder og dybder
for indtryk
kamera svævende og gående
løbende fra frelser-globus
til trækker-fliser
den underjordiskes pissoir-tryghed
og tårnets lodrette håndsved
faldet
klokkeslagene trukket ud i
fortynding
tuben skal trykkes
nedefra rulles op sagligt
ikke klemmes vanvittigt
her og der
tryk byen frem sagligt nedefra
rullende opad og til sidst
er skriget meget tyndt og
lyden strømmer tilbage til klokkerne
der vokser og vokser
og fylder tårnet og revner det
og på Langbakken må man vende sig
og se dette syn
en selvfølgelighed der
pludselig splintres
sætter skibindingerne fast
men stirrer igen fordi det er
løgn og det er det og det
er det ikke
Vor Frelsers kirke revner fra top til tå
og Absalon rider frem gennem
klokkens pandebrask med åben
mund
også han er fuld af lyde
en råber proppet med århundreder
der må ud
holder stenhesten i tømme
men fjedren er for spændt
vrinskende af sin indespærring
sætter den hoven på Christians
slår op mod Trekroner
og Absalon krigeren klamrer sig
ikke helt comme il faut til
flankerne og udstøder krigsråbet
Exalon Exodus
men snubler i det og føler forvirringen
nærme sig ved synet af tårnene
hvordan var det med ham selv
han griber sig hermafroditisk
til skrævet
forvirringen af køn og navne
Adam tænker han Adam
nej, en lærke, en lærke
løftede sig og kimingen blev
kørt i korrekt stilling så der
kunne være en bakkekam at forcere
men det var et andet sted
en anden by
en anden kirke
med to tårne
to tårne og der skulle en kriger og
en biskop og en ny by til
at udrydde denne tvilling
fistlen i kødet i kødet inden i
kødet
Hafniaskinken født i hemmelighed en
meget sen aften og veerne faldt senere
som kardæsker fra Sundet
og igen sank et tårn i grus
oh, musikalske og selvbevidste hovedstad
ej til flække støbtes du men
er det
tårnet sang klokken sprang
og sang
mens opfinderen lidt senere i århundredet
greb om sin magnet og sagde
at til højre fra tommelfingeren
nej
i tommelfingerens retning
altid i tommelfingerens retning er
polen
og hver gang han skulle tænke på noget
andet måtte han gribe denne jernstang
med viklerne på og sige til sig selv
det er i den retning polen ligger
og svulmer
og biskoppen rider mod blomstertorvet
og husker sine femogtyveører
men har ikke nok fordi hesten fylder til
tre parkometre og han må sadle af
og stå et kvarter på gadehjørnet af
Købmagergade og Gå-strøget med fremstrakt
hånd og tigge sig til lidt moderne
skillemønt mens provoerne
lader som ingenting fordi man skal
være god ved alle selv stenkrigerne i hjelm
og lanse men
borgerne vender ryggen til og en giver en
femogtyveøre
og skamfuldheden og skyldfølelsen varer
helt ned til Vagn
så blomstrer den af og sættes ud i
stiklinger ved Krinsen
der i dagens anledning har en
helt ubehersket jaloux hest
selv om den er af bly og ikke af sten og
den lar budstikken gå først til
kæmpeuhyret på Sct. Annæ
der grusser sig så Kresserjan råber
ikke igen ikke igen
men den er sgu ligeglad og da ingen
synes at høre den
eller ham
galoperer krikken modsat færdslen
ned ad Bre’gade
og så går ellers den vilde jagt udsat
for to siden ti heste gennem
Magasin du Nord
Crome og Goldschmidt
Illum Fonnesbech
og Thomsens magasiner
og ender foran folketinget
hvor hipoerne standses af et
parlamentarisk prrrrrr
tolv folketingsbetjente har
fjernet Frederik Syvtal og lagt ham i
kongens repræsentationslokaler
og nu sidder Hækkerup under hjelmen
og ingen kan se forskel
kun hestene der er klogere end du og jeg
det er forår
tænk at have en hals af sten
en hals i overstørrelse endda og
være grundlægger og militarist og
kristen
ikke så mærkeligt han er tørstig og et
øjeblik strejfer mindet om hedenskaben ham
de gode ramsaltede historier
skulle man tordne hen og lægge
trynen ned i vandet og suge og suge og suge
ligesom brormand i sin tid
i kamp mod midgårdsbørge ædel
kappestrid
hvilken slubren
slusemesteren ude i syd går hurtigt i stykker
styrter frem og tilbage
vandet fosser bort
skibene står et øjeblik balancerende
på en lang mønjerød kineserfod
tumler om i dyndet og fiskene
springer som tanglopper
og deres dødsskrigs papir
strømmer ud af telexapparaterne på alle
redaktioner
et skud
der ligger slusemesteren for egen hånd
og selv dem der så det ville ikke tro
at Ørstedsværkets sokkel var så stor
men det er ikke sandt
og Kalvebodens vand er ikke rart at drikke
selv ikke for en mand af sten
nej, Exalon er bedre
Absalon
parkometret løber ud og hesten vrinsker
folket er parat til fest og glemsel
mørke år er kastet op og
det er lyst i maj
stolene kan brændes og Hans Wegner
Børge Mogensen og selveste Finn Juhl
kan gøre andre
male striber op og ned ad strøget
lægger fliser og spille lidt revy
Søren Kierkegaard har siddet der og klappet for
hver gang Knud Pheiffer sang
og fik succes
og de er døde begge to på hver sin måde
og de har striber på og
folket klapper
men Exalon er gået ud
og det er også helt forkert at dette
gamle enkle sted med
sit møblement og glemte komplikationer skal
danne rammen om vor helt spontane hyldest
til den gravide stenhest
biskop Absalon kom nu herind
si’r Urban Hansen viklet ind i 800 pandekager
oversmurt fra top til tå med velstandssyltetøj
kom herind i mit Rådhus
vi er alle lige
og kører sporvogn nu som dengang
kom lad os tage en tur til Bellahøj
og køre rundt om Brønshøj Torv
med linje to
og når så mørket falder på
står vi sammen på balkonen og modtar folkets
hyldest
ser på lysene i Politikens vinduer
og pigerne på det smarte Richshus fra dengang
i trediverne
da du blev født og Exalon
var til endnu og ikke
brændt og møblerne slet ikke
købt
så kan de passe hesten nede på brandstationen
for der blir ingen ildebrand i nat
og ingen løber efter sprøjten
mens manden laver skitser til det stik
som siden skal vise os
hvordan byen så ud før
imens og da den brændte
og du fortæller helt stille
lige i mit øre om
hvad du så i alle disse år
oh, sensitive hinde af granit
gamle fotostat med Exalon på
hodet og en måge i din højre
hånd flyv op imellem tårne
spir og ure syng og slå i tid og
evighed vort hjertes melodi mod
forårshimlen.

- Rifbjerg.

mvh
Simon
Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
19/04/2024 13:19
Vigtige præciseringer
af somo
19/04/2024 11:40
Kom op på bjerget...
af ABC
19/04/2024 10:33
Lad os undersøge islam...
af ABC
18/04/2024 16:13
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
18/04/2024 15:58
Nyheder fra DR
Bryggerigigant lukker med deres største..
19/04/2024 17:49
Nato lover flere luftforsvarssystemer ti..
19/04/2024 17:22
Tre ældre kvinder stukket ned i Sverige..
19/04/2024 16:44
Norges nye ministre er blevet præsenter..
19/04/2024 16:19
Borgmester mister studiepladser: Vi komm..
19/04/2024 15:19
Nyheder fra Religion.dk