|
1
registreret
(1 usynlig),
76
gæster og
116
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.p.s. :))
Åh ja, de snefnug bli'r jo altså blot på et splitsekund til lyden af vandråbernes dryp dryp. Lidt om det her:
Tilbage i min bolig. Her hvor jeg hører hjemme. Det er morgen. Det er således: før end alt andet kommer noget ud af mørket, et eller andet uddifferentieret som lange, slanke striber, der ender som tørre impulser - gnistrer og flækkes langt inde i mig til noget endnu mere spaltet og skarpt. Svæver så stille som kloder; men må sammen til en ny helhed. Smækkes flade mod flade, og en anden energi opstår, der giver udslag af lys i mørket - ganske enkelt - et mørke, der vist er mit. Energi af små nålestik, der gnistrer dobblet i mit indre - nu er det mit - det er som kun den fineste stjerne, jeg har kendt, den helt fra barndommen, som vi vandrede imod i drømme. Og jeg mærkede den lille, der holdt mig i hånden, idet hun snart førte, snart lod sig føre af sted. Den stjerne trænger nu langt ind i mit mørke, samlet af uendelige dele til parvise helheder, der straks efter atter sønderdeles, falder ned til en bund, glat og lind, der så bliver grobund for de spaltede små, og hele kulturer vokser frem som det stærkt lysende af barndomsstjernen - stikkende, brudt og skarp. Lever nu kun for at piske sig frem til noget som fyldes og rejser sig til en hel kultur af glimrende og klingrende impulser. Da bliver det hele mere mildt at være i - tøbrud langt nede i erindringen om et vældigt hår, som lugtede af fortrøstning og deri et lille, kringelkroget øre, der fanger denne dirren ud af luften - skingren, glimren, plirren som kommer fra en smal, lys spalte i bølger fra vinteren. Derude synger ufrivilligt en lille krog af metal - spinkelt og skingert, og det var morgen, og det var lydene og luften omkring dig.
skriver forfatteren Bo Reinholdt
Med hilsner af smeltet sne i en kop :)))
RoseMarie
|
|
|
|
