|
0
registrerede
793
gæster og
232
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Under så ubestemmelig blå en himmel, må man simpelthen slukke nyhederne, der ligesom politikerne hopper op og ned og kalder det for udvikling. Det er i disse morgenkaffestunder, over en himmelsk smøg, at man ka’ få brug for at stemme i med Svante:
Længsel efter Sverige
Her står jeg at stirrer mod Sveriges kyst
og længes mod højere bjerge.
Mit hjerte tripper og basker af lyst
til at ta med den første færge
og glemme alt det onde
i lyse birkelunde
hvor unge piger ler …
men jeg må blive her
for ellers blir jeg søsyg
Det er som at se det forjættede land
der flyder med fuldfede priser,
hvor tiden næppe har mistet sin tand
og hvor folk synger Bellman-viser
med tyttebær i munde
i lyse birkelunde
mens jeg må blive her
som bolværkspassagér
for ellers blir jeg søsyg
Jeg står i et lille neurotisk land
beboet af smilende gale.
De svenske kan meget som vi ikke kan
og de holder sig tappert neutrale
og er så kernesunde
i lyse birkelunde
og sprudler af ide’r
mens jeg må visne her
for ellers blir jeg søsyg.
Min aske skal sendes til Sveriges land
og spredes for samtlige vinde
så jeg blir båret fra strand til strand
ja, måske vil jeg endelig finde
et sted hvor jeg kan bunde
i lyse birkelunde …
men indtil dette sker
må jeg vel leve her
for ellers blir jeg søsyg.
*
Til vinteren
Hybenrød sol
flimrer aflangt ud
på den ridsede isflage.
Tilfrosset snot under drengenæser.
Luft så spids
at man ku rense negle med den.
Af og til hænger vejrtrækningen fast
som i en lynlås.
Skøjteløbere lige i hælene
på sig selv.
Lange blå skygger drejer
som gigantiske urvisere.
Hver gang et par skøjter
overhaler skøjteløberen
mærkes et lydløst bump i isen.
Hårdt vand på denne årstid.
Fjerne gjaldende råb
lyder ganske nær.
Der må være verdenshjørner
lige i nærheden.
En pige kommer strygende
fra baggrundsprik til fuldvoksen
på få sekunder
på en lydløs skøjte
med den anden strakt bagud
ansigtet langt foran
højrøde kinder
salig kyssemund
øjnene vidtåbne
og nu helt nær
Så drejer hun lynsnart
om et verdenshjørne
og væk
Men selv uden skøjter
nåede man at opfatte
at dette var lykken:
sand så kort den varer.
*
Til efteråret
Det blæser op
træerne dunker hinanden i ryggen
og hoster rustne blade op.
Sokkerne blir længere og tykkere.
Det varme vand blir hurtigere koldt.
Fugle samles for at vise hvad de dur til
og undgå gigt.
Nogle folk graver stadig kartofler op
andre gifttromler.
Hvis skovlen ikke eksisterede
måtte man opfinde den.
Det siges
vi er for mange mennesker på jorden
men har man spurgt hver enkelt?
Hun siger af og til:
„Jeg ku æde dig!”
men svarer ikke når jeg spør:
„Er det sandt?”
*
Til Sommeren
En sommerfugl flyver gennem byen.
Det tar nok flere timer
og den kan ikke engang tillade sig
at svede.
Så vi andre må ikke klage.
På torvet står der et mægtigt træ
med en skygge så fed og kold
som en blåhval
men så langt når jeg nok aldrig.
Jeg sidder ved et af de små borde
i udkanten
har drukket et stort glas
iskold limonade.
Fire isterninger ligger tilbage i glasset
og selv om jeg ved jeg på forhånd har tabt
gir jeg mig til at rafle med solen
for at vise
at mennesket er ukueligt.
- Benny Andersen.
mvh
Nissen
|
|
|
|
