|
0
registrerede
94
gæster og
163
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Lidt mer fra de efterladte sager, som muligvis havde set anderledes ud i endelig form, men fra en ganske livlig Jac:
Min tid er kun et spillerum
Det er jo kun stumper af historien, som jeg kan få lov til at påvirke,
men jeg gør det med al min generthed, og vil kun så få til livs.
Men jeg spadserer naturen med stok, og synger mig ind i fuglene,
hold kæft, hvor kan man tænke, det er ikke drøm, det er taksigelse.
Ingen har slået mig i hovedet, men jeg er forgabt i kvinden, nysgerrighed,
vi er jo egentlig så ens, snak, elskov, hengivenhedstryghed, vi er ét.
Det burde være sommer, men jeg har efterårsøjne, den skide sol
svigter igen,
men jeg har katten hvilende i min varme dyne, og så må jeg sidde i
kontorstolen og skrive.
Min hovedstol er altid tilgængelig, for man nåede da ikke at blive krukket.
- F.P. Jac / Tvivlen.
Apropos endelser, hvor kun længslen aldrig synes at få ende, ka’ vel ikke finde sine spor:
GOLDEN STRINGS
Sne minder altid om sne
på træer på buske på dig på mig
på hunden på alting
sne minder altid om sne
Den er hvid
den er tid
den er sne
du ved ikke om
den kommer igen
eller det er den sidste
sne du ser
sidste gang det sner
Det tager den tid
det tager at lade alting vandre –
tankerne vinden fuglenes træk
og dyrene ordene hen over sletterne
ind gennem skovene
Byer forvitrer forstøver og stjernerne
oplyser vejen så de kan forsvinde
mindre end nano og borte bag vægge
større end alt
mellem intet og intet
i drømmeland her
og nu
du ved ikke om
den kommer igen
eller det er den sidste
sne du ser
sidste gang det sner
Som stjerner i oliebæltet
rundt om den lille runde
fra Columbia til Filippinerne
har Kong Burger spredt sine baser
der sprinkler det hele med coke
du ved ikke om
den kommer igen
eller det er den sidste
sne du ser
sidste gang de sner
Dagslys som en isbar
ved Nørreport
i 50’erne
og udenfor på gaden
det ny årtusindes nat
der blindt på steroider
hamrer fortvivlede næver
i paladsets jernstativ
ind går det indad
mod et barn så tungt af sorg
at ingen gaver hjælper
du ved ikke om
den kommer igen
eller om det er den sidste
sne du ser
sidste gang det sner
(Link Wray)
- Peter Laugesen.
https://www.youtube.com/watch?v=MjLnEmVekDM
mvh & nisselig weekend ;)
Simon
|
|
|
|
