|
1
registreret Hanskrist
212
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Ups!
Udover Andersen, der introducerede behovet for Sten, der ligger til glæde over det hele, her hans eget:
Hups
hups
der har vi stranden
med sydfrankrigs letpåklædte damer og stribede badetelte
maleren dufys penselstrøg sidder endnu i 1969 på himlen
et par hår fra hans pensler er faldet ned i havet
og bruges nu som badebroer af eksmænd og ekskoner med
cigarer og barberede øjenbryn
og ude i havhorisonten
dukker japanernes hellige bjerg fusijama frem af varmen
som et stykke afrikaørken der mangler bare dromedarerne
derpå kolde afvaskninger og et enkelt glas og så ind i
kystbyen med fortovsrestauranterne
de mørke nethinder under solparasollerne
helligdagens lange hvide skægstubbe omkring kanten
af de kolde glas
og dette perlemorsglas
der sitrer over hage og kindben
dette perlemorslys
det ligger som en klar tåge ved den lille mørke kirke
hvor officererne går morgentur med krigsveteranerne
og unge par skulker fra skole gemt bort fra
forældre og skoleinspektører af store militærfabrikker
seks francs for alletiders frokost: sild, tomater og ristede
æg med fem glas vin til
bookmakerhandel i de små gader
og museernes forstørrede glyptotekshaver
de berømte fontæner der blir dybere og
dybere jo længere man læner sig udover kanterne forbi
koncerthuset hvor et turnerende pariserorkester øver nu i
denne viftende time
oboen – en ung mand med overskæg – kommer for sent
til prøven og med bølger i håret
og alle tubaerne morer sig mægtigt
de ved han blir forelsket af denne kystby lisom
han blir det af enhver anden kystby
og en glødende buket har han sendt til sin udkårne
han ved hvordan hun helst vil ha det uden afsender
han har let til tårer og græder under hele prøven
pigens far
er den berømte digter Joachim Gasapparat
med fuldskæg og tilbagestrøget hår
han må ikke vide noget om oboen fra paris
frankrigs gonorré har han engang kaldt den by
og stirret stift på det store landkort i studereværelset
robåde til en francs i timen
eftermiddagen under det grønne bladhang ved kanalerne
hvepsereden i de røde ruiner
over havets glitrende sølvarmbånd
familiefesterne og promenadeturene mellem havernes
statuer og solure
skyggen står på tre
en damper ankommer til den sydlige kaj
malerne har åbnet atelierdørene og lagt modellerne
i solens varme lysthus midt på gulvet
de bruger udelukkende hvide farver i disse timer
og fiskerne navigerer efter de skinnende lærreder
nattens danserinder er ved at stå op
de sorte netstrømper
og de kaminrøde kostumer hæftes fast om kroppene
og de høje slanke sko sættes op under fødderne
Joachim Gasapparat går den bitre vej til lægen til under-
søgelse for syfilis
hans kone sidder i køkkenet med støv på ryggen
og i datterens værelse står vasen med oboens blomster
man kan næsten ikke se det unge par i mylderet på torvet
men de er der … arm i arm
ind på fortovet
der kommer et omrejsende cirkus gennem byen
oboen og hans elskede blir mast i trængslen
og kysser første gang hinandens læber
– du smager af mozart, siger han og hun ler til ham
de skynder sig afsted over torvet
skygger blir lange og når hinanden samtidigt fra alle
fire sider
natfiskerne sejler ud mod månen der har lagt sig
som en snehytte på toppen af det hellige bjerg
danserinderne i halvmørket fremkalder mavekrampe både hos
sig selv og tilskuerne
oboen tar et vist hensyn hun er jo jomfru endnu
men han kender et godt sted
digteren Joachim Gasapparat ligger længe på ryggen
så drejer han hovedet og hvisker
– afsvedne kælling, snart er det ude over hele byen:
Joachim Gasapparat har pådraget sig en ondartet syfilis ved
omgang med en nydelig tyrkisk forfatterinde
Joachim læner sig ind over sin kone
– hvis bare ikke du havde været sådan en forbandet
afsvedet mær
var dette aldrig sket
for øvrigt var det alletiders knald
århundredets bedste at du ved det
konen vender ham ryggen og tænker på hvordan hun skal for-
klare det overfor Joachims forlægger
toget afgang ud af landet klokken 0.30
vognene duver ind i tunellen
søsygen hænger i loftet sammen med den grove røg fra
gauloisecigaretterne
man forlader hurtigt frankrig
man når dårligt nok at sige
hups
- Sten Kaalø.
mvh
Simon
|
|
|
|
