annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15705811
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2383757
Et andet syn 1992990
Åndelig Føde 1529753
Jesu ord 1524685
Galleri
Min første store kærlighed
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 472 gæster og 40 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

Morn’ RM..

Allerførst, nej, jeg har desværre ikke læst Wolfgang Büschers Berlin-Moskva, og er først her, via dig, blevet bekendt med denne spadsurtær, som jo nok får associationer til at gløde men fremdeles får mig til at tænke på vor tids vanvittigt modige opdagelsesrejsende. Den lyder jo absolut spændende, så tak for begge link – Sønderby ka’ jeg jo passende liste mig ind i til formiddag, nu det hele bare er snot i varme dyner, fødder, ører og tud i kamillete, med et skvæt whisky i irritation, for dét er november, i sine grå sutsko! Men sutsko i november betyder jo bare, at man for igen at ku’ vifte lidt med nissehuen må række ud efter Hr. Andersen, der her rækker ud efter Sten Kaalø, altså for at klare novemberopgaven:

Sten i november

Det er sortnende november og alt er snart forbi
øjne ser ud som om de lige har grædt
eller skal lige til det
fuglene flyver kun nedad
hundene flyver slet ikke
Det er sortnende november og alt er snart forbi
ingen går ud på altanerne mere
ingen hænger vasketøj ud mere
ingen går om bag en busk
det er for sent
det er for sent alt sammen
for det er sortnende november og alt er snart forbi
vi hvirvler ikke mod afgrunden
gjorde vi bare det
men vi synker langsomt ubønhørligt ned i novembermosen
de lysere årstiders livsalige konturer forsvinder med os
ned i golde konturløse dybder
MEDMINDRE
medmindre vi med en sidste kraftanstrengelse
rækker ud efter en bod af Sten Kaalø

Da er man reddet endnu engang
Da får man livets skarpe og bløde konturer tilbage
lyset stederne farverne hele spekterviften
hvor det sorte også er med
men ikke får lov at bestemme det hele
lydene af barnegråd, kærlige suk, smadret forskærm, Sonny Rollins
lugtene af hvidtjørn, tang, pis, sved, forår, stegt lever,
huden på en gammel ulv
smagen af havsalt, hævede mandler, honning fra Holbæk-egnen
Her er det hele lige fra kunstskøjteløbersker i New Delhi
til dengang oppe i Farum mens fuglene dovnede i august
hvor du skulle lære at hade vores forpulede militær
og alt dets væsen

og det lykkedes over al forventning
Det er sortnende november og det er her altsammen igen
de SKØNNE DAGE og
FOLK I BYEN er ikke mere
VÆK
De er her MED HUD OG HÅR
med kærlighedens vemod og smerte og nødvendighed
med hengivenhedens udsathed og blinde synskhed
med klangen af tomme bøjler i skabet
og den manglende klang af glemte cykelpumper
og de gamle piger udenfor Lautits Betjent
og de gamle drenge gennem luften
Henry Miller Lars Norén Jens August Schade Bundgård Poulsen
de er her alle sammen igen
så livet varer mindst fjorten dage til
og så er det jo alligevel snart jul
Det er sortnende november og jeg er her igen
udfriet fra novembers udviskning
har fået trukket mine konturer op
(og de sidder vist meget godt
hvis de blir lagt lidt op ved ærmerne)
Det er ikke første gang Sten Kaalø har halet mig op af sumpen
og dog er der folk som i ramme alvor diskuterer
kunstens betydning i dag!
Sten kan kunsten at forvandle verden
til det den egentlig er
ved at trække konturerne op og samtidig spore
de hemmelige forbindelser mellem
lurvethed og skønhed
grumhed og ømhed
en ligtorn og Mount Everest
Det er i kunstens virkelighed så enkelt
at det kun er få der mestrer det
Det drejer sig om stædigt at påvise
det underlige i det selvfølgelige
og det selvfølgelige i det underlige
og så selvfølgelig være konstant tilstede
under hele skriveprocessen
opfyldt af selvfølgelig undren
Kun på den måde kan der opstå merlivsværdi
helt ud i detaljernes knopskydning
som for eksempel stortrommen og dens behårede gedemælk
på brudesuiten i Galway
Hvor var den ellers blevet af, spør jeg bare
eller trillebøren op ad muren
indsmigrende med sin hule ryg udad
som en vanvittig elverpige i ly bag huset fra i sommer
og med luft i sit ene forheksede forhjul
Nu er det her alt sammen igen
Nu fik man alt det igen
som man ikke vidste man savnede
før man fik det tilbage
Det er sortnende november
og man troede man var ved at synke ned i det dyb
hvor alle konturer slettes ud
og så oplever man på ny at det konturløse er et blændværk
men at Sten Kaalø eksisterer
Tak for det og genliv!

- Benny Andersen.

Og med dette lille digt vil jeg så forputte mig igen, men god novemberdag..;)

Nisseligst
Simon
Seneste indlæg
Min ”religion”
af Arne Thomsen
27/04/2024 18:12
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Kommunikation på Trosfrihed.dk
af Anonym
27/04/2024 09:52
Vigtige præciseringer
af somo
27/04/2024 08:22
Lad os undersøge islam...
af ABC
23/04/2024 11:48
Nyheder fra DR
FN's Sikkerhedsråd frygter snarligt ang..
27/04/2024 21:10
Britney Spears indgår forlig med sin fa..
27/04/2024 20:46
Ruslands industriproduktion stagnerer
27/04/2024 19:32
Danmark investerer i Ukraines forsvarsin..
27/04/2024 18:30
Selskab overvejer at lukke flyrute melle..
27/04/2024 17:05
Nyheder fra Religion.dk