annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15656649
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2380018
Et andet syn 1989419
Jesu ord 1522387
Åndelig Føde 1513952
Galleri
Efter en tur i Vesterhavet
Hvem er online?
2 registrerede ABC, Arne Thomsen 372 gæster og 42 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

P.s.: Apropos yndlingsdigtere, her lidt at blie væk i og vakt påny, fra ham med den levende violin og jordens ansigt. På et billede her, hænger han siddende på væggen med sin cigaret og ser på én med øjne som svedsker badet i elektricitet, på panden smiler månen under en flok hår, lidt af en intens herre, og digte fyldt med liv:

Nattevandrer

Der hænger ål i mine strømper, min mave er utilpas,
min hat er i sin egen skygge bulet,
mens skyggen, som den kaster på gaden, er glat
og rund og sleben – man ser ikke pletterne i den mørke nat.

Mine forhenværende gule flaneur-sko er ikke gule,
men inden under sålen er de hule
af huller som planetens måne har –
som skinner på deres overlæder med solgult glar.

En herre er en herre, om han så har hul i bagen,
jeg går her på kloden om natten og ikke om dagen,
for jeg tør ikke vise mine sko, min hat – men min skygge
dækker om natten det vandrende hul i min lykke.

*

Skyggen danser

Jeg danser i nat med min nøgne skygge,
kloden løber hen under os med raske trin,
klaveret spiller selv – og månen
gør det hele mere vanvittigt og forrykt,

som hun ser dér på mig, sygt
smilende af elskov til min nøgne
krop med tilbundne, mørke øjne,
som jeg ikke kan se – mens hun slanger

de sorte lemmer mod mig, grotesk
spottende mine egne bevægelser, mes træsk
forførende lader – til vi lader,
som om vi finder hinandens kroppe opad muren,

hvor månens ild nu lader konturen
splittes mellem vældige voksende ben,
der ligger henad jorden, medens een
som bøjer skyggens krop, får lave ben

og lægger sig på jordens knæ, som støder
mod hans, mens andre former former møder,
på kloden, hvor klaverets spil forsøder
elektrisk dem, på hvem en måne gløder.

- Schade.

mvh
Efterårsnissen
Seneste indlæg
Til papirkurven?
af ABC
19/04/2024 23:57
Tanker - idéer - visioner.
af Arne Thomsen
19/04/2024 20:12
Vigtige præciseringer
af somo
19/04/2024 11:46
Vigtige præciseringer
af somo
19/04/2024 11:40
Kom op på bjerget...
af ABC
19/04/2024 10:33
Nyheder fra DR
Præsident Zelenskyj efterspørger igen ..
20/04/2024 00:03
Pogacar håber, at Vingegaard kører Tou..
19/04/2024 23:36
Randers og OB spiller uafgjort efter sen..
19/04/2024 21:07
Fængselsbetjentuddannelsen i Nykøbing ..
19/04/2024 21:05
Mand satte ild til sig selv foran retsby..
19/04/2024 20:20
Nyheder fra Religion.dk