annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Rødhus december
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 13 gæster og 174 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

P.s.: Apropos yndlingsdigtere, her lidt at blie væk i og vakt påny, fra ham med den levende violin og jordens ansigt. På et billede her, hænger han siddende på væggen med sin cigaret og ser på én med øjne som svedsker badet i elektricitet, på panden smiler månen under en flok hår, lidt af en intens herre, og digte fyldt med liv:

Nattevandrer

Der hænger ål i mine strømper, min mave er utilpas,
min hat er i sin egen skygge bulet,
mens skyggen, som den kaster på gaden, er glat
og rund og sleben – man ser ikke pletterne i den mørke nat.

Mine forhenværende gule flaneur-sko er ikke gule,
men inden under sålen er de hule
af huller som planetens måne har –
som skinner på deres overlæder med solgult glar.

En herre er en herre, om han så har hul i bagen,
jeg går her på kloden om natten og ikke om dagen,
for jeg tør ikke vise mine sko, min hat – men min skygge
dækker om natten det vandrende hul i min lykke.

*

Skyggen danser

Jeg danser i nat med min nøgne skygge,
kloden løber hen under os med raske trin,
klaveret spiller selv – og månen
gør det hele mere vanvittigt og forrykt,

som hun ser dér på mig, sygt
smilende af elskov til min nøgne
krop med tilbundne, mørke øjne,
som jeg ikke kan se – mens hun slanger

de sorte lemmer mod mig, grotesk
spottende mine egne bevægelser, mes træsk
forførende lader – til vi lader,
som om vi finder hinandens kroppe opad muren,

hvor månens ild nu lader konturen
splittes mellem vældige voksende ben,
der ligger henad jorden, medens een
som bøjer skyggens krop, får lave ben

og lægger sig på jordens knæ, som støder
mod hans, mens andre former former møder,
på kloden, hvor klaverets spil forsøder
elektrisk dem, på hvem en måne gløder.

- Schade.

mvh
Efterårsnissen
Seneste indlæg
DE TOBENEDE ABER
af Arne Thomsen
17/07/2025 10:33
Lys
af Hanskrist
14/07/2025 13:31
Misforståelsen
af somo
14/07/2025 09:14
Troens frihed
af Hanskrist
25/06/2025 11:43
Hvad sker der i disse dage?
af somo
02/06/2025 08:12
Nyheder fra DR
Rusland sigter estisk museumsdirektør f..
17/07/2025 18:14
Slovenien erklærer israelske ministre u..
17/07/2025 18:10
Tredobbelt grand slam-finalist tager en ..
17/07/2025 16:32
Københavns Kommune vil nu underrette be..
17/07/2025 16:01
Connie Francis - popstjerne og TikTok-f..
17/07/2025 15:55
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Henvendelser om forsvundne brevduer væl..
17/07/2025 16:25
Professor bag nyt opsigtsvækkende studi..
17/07/2025 16:20
Kurt Strand: Turisme er godt. Vi vil bar..
17/07/2025 16:00
220 læsere har deltaget i Kristeligt Da..
17/07/2025 16:00
Til ”Godmorgen Gud” blev de unge min..
17/07/2025 16:00