annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Rødhus hedeklit
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 8 gæster og 115 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

P.s.: Apropos yndlingsdigtere, her lidt at blie væk i og vakt påny, fra ham med den levende violin og jordens ansigt. På et billede her, hænger han siddende på væggen med sin cigaret og ser på én med øjne som svedsker badet i elektricitet, på panden smiler månen under en flok hår, lidt af en intens herre, og digte fyldt med liv:

Nattevandrer

Der hænger ål i mine strømper, min mave er utilpas,
min hat er i sin egen skygge bulet,
mens skyggen, som den kaster på gaden, er glat
og rund og sleben – man ser ikke pletterne i den mørke nat.

Mine forhenværende gule flaneur-sko er ikke gule,
men inden under sålen er de hule
af huller som planetens måne har –
som skinner på deres overlæder med solgult glar.

En herre er en herre, om han så har hul i bagen,
jeg går her på kloden om natten og ikke om dagen,
for jeg tør ikke vise mine sko, min hat – men min skygge
dækker om natten det vandrende hul i min lykke.

*

Skyggen danser

Jeg danser i nat med min nøgne skygge,
kloden løber hen under os med raske trin,
klaveret spiller selv – og månen
gør det hele mere vanvittigt og forrykt,

som hun ser dér på mig, sygt
smilende af elskov til min nøgne
krop med tilbundne, mørke øjne,
som jeg ikke kan se – mens hun slanger

de sorte lemmer mod mig, grotesk
spottende mine egne bevægelser, mes træsk
forførende lader – til vi lader,
som om vi finder hinandens kroppe opad muren,

hvor månens ild nu lader konturen
splittes mellem vældige voksende ben,
der ligger henad jorden, medens een
som bøjer skyggens krop, får lave ben

og lægger sig på jordens knæ, som støder
mod hans, mens andre former former møder,
på kloden, hvor klaverets spil forsøder
elektrisk dem, på hvem en måne gløder.

- Schade.

mvh
Efterårsnissen
Seneste indlæg
Troens frihed
af Tikka
31/05/2025 20:52
Misforståelsen
af somo
26/05/2025 10:06
Religioner globalt set
af Arne Thomsen
22/05/2025 19:22
Lys
af Hanskrist
18/04/2025 04:14
Den religiøse spirituelle dimension
af Arne Thomsen
14/04/2025 19:37
Nyheder fra DR
Kina kalder USA's forsvarsministers besk..
31/05/2025 19:45
Hamas har afleveret svar på amerikansk ..
31/05/2025 17:57
Den tyske kansler skal besøge Trump
31/05/2025 16:56
Astrup og Rasmussen er færdige i Singap..
31/05/2025 16:12
Den arkæologiske udstilling Vedbækfund..
31/05/2025 13:10
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Rusland melder om tre dræbte og 28 sår..
31/05/2025 22:04
Moderne fortolkning af Holberg-værk hyl..
31/05/2025 21:25
Trump erstatter kandidat til at stå i s..
31/05/2025 20:16
Trods trusler og fordomme: Festival fejr..
31/05/2025 18:00
Forsvar for kristen zionisme: Det er en ..
31/05/2025 17:00