|
1
registreret Arne Thomsen
419
gæster og
200
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Morn' RM..
Ja dvs. morgen og morgen, nåja, efteråret døser stadig i vinterkåben, så kattepoter ka liste usete om hjørnet; andre kalder nok mælkehatten for formiddag. Men uanset, et uhindret muk ska' du da ha', faktisk hele tre, og ikke et ord om tippen, tak! - der rød og fin som en anden basun, får selv arme træer til at hvisle.
Mon ikke sådan et sleepyhead som dig vil sætte pris på lidt Ginsberg, den dejlige jødiske poet med de søvnige øjne, nåja, nu sover han den rigtig ud, men stadig får han øjne til at tindre, også mine, og han gik heller ikke på kattepoter:
To Aunt Rose
Aunt Rose – now – might I see you
with your thin face and buck tooth smile and pain
of rheumatism – and long black heavy shoe
for your bony left leg
limping down the long hall in Newark on the running carpet
past the black grand piano
in the day room
where the parties were
and I sang Spanish loyalist songs
in a high squeaky voice
(hysterical) the committee listening
while you limped around the room
collected the money –
Aunt Honey, Uncle Sam, a stranger with a cloth arm
in his pocket
and huge young bald head
of Abraham Lincoln Brigade
– your long sad face
your tears of sexual frustration
(what smothered sobs of bony hips
under the pillows of Osborne Terrace)
– the time I stood on the toilet seat naked
and you powdered my thighs with Calomine
against the poison ivy – my tender
and shamed first black curled hairs
what were you thinking in secret heart then
knowing my a man already –
and I an ignorant girl of family silence on the thin pedestal
of my legs in the bathroom – Museum of Newark.
Aunt Rose
Hitler is dead, Hitler is in Eternity; Hitler is with
Tamburlane and Emily Brontë
Though I see you walking still, a ghost on Osborne Terrace
down the long dark hall to the front door
limping a little with a pinched smile
in what must have been a silken
flower dress
welcoming my father, the poet, on the visit to Newark
– see you arriving in the living room
dancing on your crippled leg
and clapping hands his book
had been accepted by Liveright
Hitler is dead and Liveright’s gone out of business
The Attic of the past and Every Minute are out of print
Uncle Harry sold his last silk stocking
Claire quit interpretive dancing school
Buba sits a wrinkled monument in Old
Ladies Home blinking at new babies
last time I saw you was the hospital
pale skull protruding under ashen skin
blue veined unconscious girl
in an oxygen tent
the war in Spain has ended long ago
Aunt Rose
Paris 1958
- Allen Ginsberg, Kaddish and other poems, 1958 – 1960.
*
MORGENAVISERNE LYSNER EN NY DAG
Avisbuddet har sat sin anhængercykel,
morgenavisen er klar til ankomst,
så høres denne stolte kradsen liste fra en busk.
Det er vores visitgæst,
og den trænger også til en godbid fra morgenstunden,
og det får den så,
en rigtig rød elegancesirren .
Og så starter snuseriet ellers.
Det er Rødemis,
men den har vist fundet en kæreste i vores lejlighed.
Det er vores egen dejlige hunkat, Bille, steriliseret,
og med en våd omvandrende snude,
den er blevet husets butler.
Kvindelig elegantier.
Og så er der Rødemis lettet for sin nossepose,
så lad dem endelig være kærester,
der er ingen fare i fluen.
EN SEANCE STÅR IGEN TIL GENTAGELSE
Alle disse trin over lakgulvet,
men så bliver der pludselig stille,
den daglige oase.
Vi står selvfølgelig kun skimtende,
men sikke et fotografi,
de står og sætter mund til hinanden,
det er en verden vi kan lide.
Hvor den dog ligner vores.
Undtagen Paris,
eller Chiracs gemene arrogance,
han burde sparjes ind i et bundet fletværk,
bare at se dette latterlige mundheld halte,
i en balje med olie,
og gid han blev dernede.
Denne europæiske svindler,
denne kosmetiske figur,
og med en snude der trænger til Jørgen „Gamle” Hansens hånd.
Nu lister kattene med fruen først ud til sommerskovsvejr,
hvad er det dog for lyster?
En time senere sover de den af,
i hver sin vindueskarm.
Hold kæft hvor de ligner os.
- F.P. Jac, Kattenes eventyrlige rumsteren, 2009.
mvh
Simon
|
|
|
|
