|
0
registrerede
707
gæster og
2138
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.:
Fra Klange og spor:
Vinterens formler
I
Jeg faldt i søvn i min seng
og vågnede under kølen.
Om morgenen klokken fire
når tilværelsens renskrabede knogler
omgås hinanden koldt.
Jeg faldt i søvn blandt svalerne
og vågnede blandt ørnene.
II
I lygteskæret er vejens is
glinsende som fedt.
Det er ikke Afrika.
Det er ikke Europa.
Det er intet andet end »her«.
Og det der var »jeg«
er bare et ord
i decembermørkets mund.
III
Anstaltens pavilloner
stillet ud i mørket
lyser som tv-skærme.
En skjult stemmegaffel
i den store kulde
udsender en tone.
Jeg står under stjernehimlen
og mærker verden krybe
ind og ud af min frakke
som i en myretue.
IV
Tre sorte ege op af sneen.
SÃ¥ tykke, men fingernemme.
Ud af deres vældige flasker
vil de grønne blade skumme til forår.
V
Bussen kryber gennem vinteraftenen.
Den lyser som et skib i granskoven
hvor vejen er en snæver dyb kanal.
FÃ¥ passagerer: nogle gamle og nogle meget unge.
Hvis den strandede og slukkede lygterne
ville verden udslettes.
*
Fra 17 digte:
Døgnkæntring
Stille vogter skovmyren, ser i intet
ind. Og intet høres, undtagen dryp fra dunkle
bladværk og den natlige summen dybt i
sommerens canyon.
Granen står som viseren på et urværk,
takket. Myren gløder i bjergets skygge.
Fugl skreg! Og endelig. Langsomt begynder
skyvognen at rulle.
- Tomas Tranströmer.
mvh
Simon
|
|
|
|
