|
0
registrerede
40
gæster og
77
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Denne tråd i kategorien Åndelig fordybelse hedder Poetisk fryd.
Tidligere hed den Mellemrummet, startet af Rosemarie 14/03/2013 med ordene:
Her er en tråd og et mellemrum for ord og lyd til opbyggelse og eftertanke ... 
I hvert fald vil jeg benytte mig af min ytringsfrihed til at bringe et religiøst digt - for ja - sådan opfatter jeg det.
Det kaldes sædvanligvis Fadervor - og jeg vælger her den version jeg bedst ka' li':
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.
Fundamentet for den kristnes bøn udspringer af troen på en personlig Gud, der elsker mennesket og ønsker at kommunikere med det.
For mig er denne bøns-poesi smuk og dejlig, men jeg kan ikke undslippe den - nok lidt lurvede - mistanke, at det hér drejer sig om en ønskedrøm
Måske har vi placeret os selv alt, alt for højt - og gjort os selv alt for meget elsket - her i dette univers - eller er det et multivers? - og måske skulle vi mere realistisk se os selv i en meget mere ydmyg position.
Og måske skulle vi tillige erkende, at en faderfigur nok er mere menneskelig end guddommelig.
I så fald kunne bønnen til "Faderen" måske i stedet være noget i retning af:
Du ufattelige kraft bag verdens væren,
du første årsag til alt - du evighed.
Jeg bøjer mig i tak for mit liv,
vil elske det - og verden.
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
