|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.: en lille én fra Hr. Jensen, ka’ det vel blive til, mens Perlmans grandæk vibrerer til Bachs dirigentstok under låget – smukke toner, ikke sandt?
Foraar! O Foraar 1902!
Mit Hjærte bevæger sig mod ukendt Fatning,
fuldkommen støt, placidement –
det er fordi jeg har befriet mig for en Byrde
af nogle Skokke uafrystelige Danskere,
der uden Nødvendighed laa mig på Hjærte,
og fordi jeg har taget et Forskud på Evnen
til at dø ene og forladt.
Kære Danmark, Farvel!
Jeg rejser let om Hjærtet
østerud paa Kloden.
Jeg ryster den danske Regn af min Hat,
nu har jeg baaret din Regn i niogtyve Aar!
Farvel og Tak fra mig!
Nu har jeg indviet mig til Troperne og Havet.
Jeg har paakaldt Columbus.
Columbus, forliste Skipper!
Du min usalige Stamfader!
Jeg har følt din vilde, ulægelige Længsel,
jeg har kendt Takten af din blødende Stormhjærte.
Nu er jeg rede, du store Dødning –
nu er jeg ensom nok, o Columbus!
Mine Karaveler duver nervøse under kysten
og lægger Snuderne sammen i Jævndøgnsnatten
og rykker i Ankerkættingerne,
stundende mod Søen.
Vinden er stik Syd –
Under sejl!
- Ulven.
Natlige hilsner
Simon – som nøjes med at ryste vandet af huen..;)
|
|
|
|
