|
0
registrerede
22
gæster og
256
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
Se og Hør bøger :))) ... åh, hvilket rammende udtryk. Ja, engang var der Læs og Forstå bøger, nu er det mere blevet til Læs og Forstå Mig bøger. Her tænker jeg også på al den bekendelses litteratur, der er tidens bestsellere, næsten på højde med krimier. Bekendelseslitteratur, hvor der mindst er ét andet menneske, der egentlig er bekendelsens hovedperson, og allerhelst en far eller mor, en forhenværende ven eller ægtefælle. Bøgerne bli'r skrevet med en selvhøjtidelighed så stor, helt uden varme, humor og selvironi, der kan pege på forfatteren selv som værende et menneske på godt og ondt. Og jo, jeg ta'r også af og til mig selv i ikke at kunne modstå den slags nysgerrighed.
Men nu til Sylvia Plath, som er en af de forfattere, du også har lært mig at holde af. Jeg ved, at hun også skrev om sin far, men nok mere ud fra en dyb smerte i derpessionens afmægtighed. Ikke for at hylde sig selv og tjene penge på det. Her et digt fra hendes digtsamling Ariel:
Kvæstelse
Farve strømmer til stedet, mat purpur.
Resten af kroppen er vasket ud.
Og perlemorshvid.
I en klippespalte
Suger havet besat:
Én eneste hulning er havets akse.
Ikke større end en flue
Kravler dommedagsmærket
Ned ad væggen.
Hjertet lukker sig,
Havet glider tilbage,
Spejlene er dækket til.
Storm P får lige ordet, så dagen morgenkaffen og dagen kan modtages med et smil :))
Livet æ' et pladespil -
det æ' kun de færreste,
der vinder en gibsfigur,
og der æ' aldrig noge'en,
der render a' med
salonvækkeuhret!
***
Når man rigtig
tænker over livet -
så drejer det sig om
et stykke med leverpostej.
Hygsomme hilsner fra morgenkaffen hos
RoseMarie
|
|
|
|
