|
1
registreret Arne Thomsen
52
gæster og
267
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Go'morgen Simon
... til en dag med mere Jørgen Leth :)) og nu Tilfældets gaver (2009)
Se
En fader siger til sin søn, inden denne drager ud på sin første udenlandsrejse: „Husk nu at bruge dine øjne, søn.“ Sønnen skal bruge sine øjne til at se med. Han skal ikke glemme at se. Han skal opleve verden med sine øjne. Med sit syn. Sønnen rejser ud i verden og ser sig om. Han gør som hans far har sagt. Han ser, og han noterer sig det han ser. Han danner sig sine indtryk. Han opdager at verden er fuld af billeder og betydning. Han prøver at forstå det han ser. Hver gang han kommer hjem fra en rejse, fortæller han sin far om det han så. Han samler sine indtryk og viser dem frem. Han beslutter sig for at han vil blive ved med at bruge sine øjne hele livet igennem.
At se er at vælge en bestemt optik. Med sin optik indrammer man et udsnit af virkeligheden. Man kan se ud i rummet uden at se noget som helst. Man kan se et udsnit af sin verden på bordet foran én. Man ser de enkelte ting, en tom kop, nogle papirer, en kuglepen, en pakke Marlboro. Man ser nogle ord på papiret. Man kan lave sig sit eget nature morte. Eller man kan gå ud og samle indtryk fra kaos. Verden består af det man ser. Man ser måske en sammenhæng, et billede. Eller måske kan man ikke få øje på noget, der indprenter sig på nethinden. Man kan vælge sig en udsigt. En situations inventar kan forekomme ganske overskueligt, men sommetider vil det ikke lykkes at fokusere på enkeltdelene og slet ikke at få tingene til at flyde sammen i et billede. Man løfter blikket og ser. Man sænker blikket og husker.
Virkeligheden tilbyder sig horisonten rundt. Sommetider skarpt synlig og ganske nær, sommetider uhåndgribelig og delvis skjult. Men den er distribueret til alle sider som subjektive indtryk, som individuelle billeder. I forskellige hjerners erindring. I forskellig indramning. Som det komplicerede sprog vi handler med hinanden.
(1994)
Mange hilsner med kig til en plet blå morgenhimmel
RoseMarie
|
|
|
|
