|
1
registreret
(1 usynlig),
1163
gæster og
277
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej igen RM..
Ups! sørme om ikke her er endnu ét, fra digteren med noget af en historisk akse, forvist fra sit land, sin elskede og sit barn, ved en politisk bestemmelse man næsten må være russisk for at begribe omfanget af og tabet ved, trods den noble pris og de utallige anerkendelser udenfor murene…
Vandmærke, som jeg just kastede mig over på din anbefaling, er helt i top – meget apropos dette med at svømme i erindringshorisonter…;)
Den klassiske ballet
Til Mikhail Baryshnikov
Den klassiske ballet er skønhedens slot,
hvis blide undersætter er afsondret
fra dagens prosa af orkestergraven.
Og vindebroerne er trukket op.
Vi presser bagen ned i det imperiale plys,
den skønne, som du aldrig kan forføre,
får sine lår til at stenografere,
og lander så i haven, som et spyd.
Vi ser de onde magter i mørkebrunt trikot,
den gode ngel svøbt i tyl og drøm.
Og ovationerne når til Elysium
og vækker brat Tjajkovskij & Co.
Den klassiske ballet! En tid, som er passé!
Med skolhed grog og kys på alle læber,
med droskerne, som fløj, og bobeóbi,
og hvis der var en fjende – sp var det Marskal Ney.
Betjentpupiller lyste mod gyldne kuplers glans.
Man døde i de reder, hvor man fødtes.
Og det, der løftedes, hvis noget løftedes,
var ingen bro, men Pavlova i dans.
Forunderligt så fjernt fra det gamle russerland
at se Baryshnikov, med uformindsket styrke
i benene, med hele kroppens sitren
omkring sin egen akse, sætte af
til springet, som éns sjæl så længe vented’ på,
som pebermøer, parat til syndefaldet!
Men alle steder er det hårdt at lande,
så lad mig anbefale USA.
- Joseph Brodsky, 1970.
mvh
Simon
P.s.: hyg lidt om Mellemrummet...;)
|
|
|
|
