|
0
registrerede
453
gæster og
127
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej i aftningen, RM..
Måske du er på ferie, eller bare må dryppe øjnene i sensommerens havedrøm, begge dele er dig velundt, hvad du selvfølgelig ved. Det har jo heller ikke været nogen særlig varm sommer, alligevel fristes jeg til at sige, at jeg fremfor de hede somre gernest nyder de gode ture mellem grædekoneskyer, stik modsat ungdomstiden, hvor det vist ikke ku’ blive hedt nok.
En stemningsfuld hede findes også i Philip Kerr’s Prussian Blue, hvor man i selskab med Bernie Gunther konfronteres med noget så uhyggeligt som Martin Bormann’s isnende kulde, der er lagt godt i ovnen, sku’ man nu være blevet træt af skyers våde hundeøjne og trænger til adspredelse. Selvfølgelig ska’ et mord på ingen andre end Heydrich’s anfordring opklares, og mord har det jo i krimis med at intimidere livsnydere på bedste Agatha Christie-manér, hvilket også her er tilfældet, deltagerne og rammerne er dog usædvanligt enestående, med de historiske kendsgerninger og dette spektrum af fascinerende personligheder der træder frem for én, som var uret 1939 sat i stå.
Albert Speer (Hitlers arkitekt) beskriver i sin dagborg Spandauer Tagebücher adskillige af sine kolleger, gennem hans skarpe øjne får de personlighed ved karaktertræk han indgående ridser op, ikke mindst ”kollektivets” seks andre indsatte, selvfølgelig, en absolut fængslende læsning – forudsat naturligvis den tids politiske klima og en frygtelig historie har interesse. Det har den givet for Philip Kerr, der gennem Bernie Gunther vækker alt til live, selvfølgelig i en fiction real, for det drypper af virkelighed – fremfor alt har man, ja jeg tror serien nu er oppe på hele 12 titler, masser af god historie at dyppe sig i, når ellers fusserne er tørre og maven er glad, og man ligger på flyderen med en god kop kaffe efter en tur i vandland…;)
mvh
Simon
|
|
|
|
