|
1
registreret Arne Thomsen
201
gæster og
113
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Aften' RM..
Ja det er virkelig en pragtfuld sommer. Alene det at man er fri for at gå lig tre meter bagved sig selv, som man jo gør det i Athens hexekedel, trykkogeren der får hoveder til at true med endnu en storartet explosion, herligt!
Det var da herligt at gense Gelsted, jeg var lige ved at tro han havde mistet tålmodigheden med os. Jeg kvitterer derfor fluks for ham med en decideret mangel her i poesikisten - du ved, de selvfølgelige huller der jo muliggør at orddrømme kan listes ind hvor som helst der er plads, som fx Po Chü-i’s her, uden hvilke humøret måske slet ikke ville have helt den samme klangbund; en mægtig løfter, som det selvfølgelig slet ikke duer at man pludselig står dér og mangler - hvorfor er det altid de ståendes mangler der kommer i første række? Nå, men nu er han i hvert fald i kisten, og sprællevende, som var 1966 blot et sporskifte til endnu større forventninger:
Til John Ashbery
Jeg synes det er utroligt at der ikke findes
en anden verden, hvor vi kan sidde
og læse nye digte for hinanden
i vinden højt oppe på et bjerg.
Du kan være Tu Fu, så er jeg Po Chü-i
og Abekvinden vil være i månen,
og smile ad vores skæve hoveder
når vi ser sneen lande på en kvist.
Eller skal vi helt forsvinde? det her
er ikke det græs jeg så i min ungdom!
Og hvis månen er tom
når den står op i aften – et dårligt tegn,
der betyder ˝i forsvinder som blomsterflor.˝
*
Digt
Jeg så et tøjhus frisere sine bronzemursten
og på himlen var et glinsende stakit af mælk.
Hvor var svanen henne, den med den værkbrudne ryg?
Nu går jeg op ad trappen
ind i mit nye hjem fuld
af grå radiatorer og glas-
askebægre fuld af uld.
Mod vinteren må jeg skaffe mig en samovar
broderet med basilikumblade og ukrainske mottoer
til den fjerne lyd af vinger, pinagtig anti-vind,
en lille smule af den blå
sommerluft kommer igen
når dampen klukker i
uhyrets dampende angreb
og jeg bliver lykkelig både her og der, fuld
af te og tårer. Jeg kommer nok aldrig til
Italien men har i hvert fald den skrækkelige tundra.
Mit nye hjem bliver fuldt af
træ og rødder og deslige,
mens jeg går rundt i højhalset
sweater og laver min cykel.
Jeg så palisaderne ryste af kulde i mit ansigts
sne, der var blevet overnaturligt ren.
Jeg ødelagde engang en mands begreb om sig selv for at få ham.
Havde jeg haft en samovar
havde jeg lavet te til ham
og som hyacinter gror fra urte-
potten ville han elske mig
og min stue er fuld af møgbeskidte tehætter,
årsagen til at jeg må rejse, for at samle bladene.
Åh mit enorme klaver, du er ikke som at være udendørs
skønt det er koldt og du
er gjort af ild og træ!
Jeg løfter dit låg og bjerge
gensvarer at jeg er god.
Stjernerne blinker som et hårnet der blev tabt
på et sæde og nu ligger i passagen bag
teatret hvor mit stykke giver genlyd i døende stemmer.
Egentlig er jeg træskærer
og mine ord er kærlighed
som selvrådig paraderer i
sin stue og ikke vil flytte.
*
Trin
Så spøjs du er i dag New York
som Ginger Rogers i Swingtime
og St. Bridgets spir der hælder lidt mod venstre
her er jeg lige sprunget ud af en seng fuld af V-dage
(jeg blev træt af D-dage) og du der blå som altid
accepterer mig, tumpet og fri
alt jeg ønsker er et værelse deroppe
og dig i det
og selv den tykke trafikprop er en måde
for folk at gnide sig mod hinanden
og når deres kirurgiske udstyr falder i hak
bliver de sammen
resten af dagen (og hvilken dag)
jeg går forbi for at se nærmere
på et lysbillede og siger
det maleri er ikke så blåt
hvor er Lana Turner
hun er ude for at spise
og Garbo er backstage på the Met
alle tager frakkerne af
for at vise brystkasse til bryst-kiggerne
og parken er fuld af dansere med deres trikoter og sko
i små tasker
som ofte forveksles med fitnessfolket fra YMCA
hvorfor ikke
Pittsburgh Pirates råber fordi de har vundet
og på en måde er vi alle vindere
vi er i live
lejligheden blev ledig efter et bøssepar
som flyttede på landet for sjov
de flyttede en dag for tidligt
selv knivdrabene hjælper på befolkningseksplosionen
men i det forkerte land
og alle løgnene har forladt FN
Seagram-bygningen er ikke længere opmærksomhedstruet
ikke at vi behøver sprut (vi kan bare godt lide den)
og den lille kasse er sat ud på fortovet
ved siden af delikatessen
så den gamle mand kan sidde på den og drikke øl
og blive væltet ned fra den af sin kone senere på dagen
mens solen stadig skinner
åh gud det er skønt
at stå ud af sengen
og drikke for meget kaffe
og ryge for mange cigaretter
og elske dig så meget
*
Digt
Pulverkaffe og en letsyrnet fløde
i, og en opringning fra det hinsides
som ikke synes at komme nærmere.
˝Åh far, jeg vil være beruset i dagevis˝
af en ny vens digte
mit liv holdt skrøbeligt i andres
seende hænder, deres og mine urimeligheder.
Er dette kærlighed, nu hvor den første kærlighed
omsider er død, hvor ingen umuligheder var?
*
Kritikeren
Det er mig umuligt at se dig
som andet end det du er: snigmorderen
i mine frugthaver. Du lurer der
i skyggerne og udmåler
samtalen som Evas tidlige
forveksling af penisser og
slanger. Åh vær pudsig, vær munter
og behersk dig! Skræm mig
ikke mere end højst
nødvendigt! Jeg er nødt til at leve evigt.
- Frank O’hara.
mvh & gonat-gonat..;)
Simon
|
|
|
|
