|
1
registreret
(1 usynlig),
2780
gæster og
187
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Goformiddag RM..
Blomstrende træer som uvirkelige drømmekroner, strakte sig ind i tanker, da to smukke konfirmander for ikke længe siden sad ved bordenden som virkeligt kronede drømme. Og det er vel ikke så ualmindeligt da at tænke, hvor hurtigt livet falmer, for så straks at gribe mindet om intet at være, uden netop den fortid der langsomt opbygges i én, og uanset forblive den samme, fragmenter der udgiver sig for et hele; samt på, hvor lange timer dog kan vare, når man som fjortenårig blomstrer i en evig sommer.
Jeg tænkte også på Morten Nielsens smukke ord til lillesøsters konfirmation, hendes store dag:
Nu skyder alle Græsser
paany af Havens Jord
og stærke Rødder synger
en Saftsang uden Ord.
Det er det nye Foraar,
paa eengang vildt og sky,
der slynger over Danmark
sit lyde Ord: »Paany!«
Du er April, forstaa det.
Du er den nye Vaar.
I dig er alle Spirer,
for du er fjorten Aar.
Der lever i og om dig
de muligheders spil,
der, samlet i dig, former
det liv, du fødtes til.
Du gaar i Foraarshaven,
den grønnes, hvor du gaar,
for du er selv et Foraar
paa fjorten grønne Aar.
Du rækker op mod Solen
som Havens nye Græs,
og du er selv urolig
af Sol og Safters Pres.
Det er April omkring dig,
det dufter paa en Vej,
men du skal vandre fremad,
og een Dag er det Maj.
Og vejens Træer skal blomstre
uvirkeligt og ømt
og staa med hvide Kroner
som Drømme, du har Drømt.
Det er den store Maaned
hvor dét skal genopstaa,
som vi en Høst saa falme
og visne og forgaa.
Det strømmer alle Vegne,
det voxer, og det ler,
- en Lærke under Himlen:
Det er vort Liv, der sker!
Og det skal blive Juni
og Juli og August,
og du skal se Oktober
som Kobber og som Rust.
Men nu staar alt af Mulde
og skræmmes ikke Spor –
og du skal staa i Solen,
mens du gror og gror.
- Morten Nilsen (1941).
God soldag..;)
Simon
|
|
|
|
