|
1
registreret
(1 usynlig),
1163
gæster og
277
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
"... denne uantagelige nat holder op og hjertet begynder"
Hvilke ord, hvilken formulering, ja så kan man da kun smelte, så hjertet begynder. Nordbrandt kan også få hjertet til at begynde på sin helt egen måde, også ham har du lært mig at holde varmt i hjertet :))
Når et menneske dør
Når et menneske dør
bliver dets omgivelser tilbage:
Bjergene i det fjerne
kvarterets huse
og vejen som om søndagen
går over en træbro
lige inden den fører ud af byen.
Og forårssolskinnet
som lidt ud på eftermiddagen
når en hylde med bøger
og tidsskrifter, som uden tvivl
engang var nye.
Det er ikke spor mærkeligt.
Men det har ikke desto mindre
ofte undret mig.
***
Flodens hemmelighed
Dette landskab ligner en hemmelighed
fordi floden ikke ses
fra det sted, hvor jeg befinder mig.
Og derfor er det også
det landskab, hvor jeg lettest
ville kunne undvære mig selv.
Mellem disse grønne høje og blå bjerge
føles min person
næsten som en fornærmelse.
Men nødvendig er den: For jeg
ved, hvordan ildfluerne oplyser floden
når mørket skjuler den
og ikke som nu, bakkerne
der på grund af de bortvendte skråninger
vandets turkisgrønne farve
og træstammerne der driver ud mod havet
forårsager, at jeg er flodens hemmelighed.
***
På højsletten
De første, lette skyer
på den blå himmel
kaster tunge skygger
i det høje, gule græs.
At græde er lige så svært
som det føles let.
Bedste søndagshilsner i sol som i regn
RoseMarie
|
|
|
|
