|
0
registrerede
41
gæster og
254
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Lidt fra de skulpturelle øjne – næsten Rodins:
Arkaisk torso af Apollon
Her uhørt hovedet, vi ikke kender
med modne øjenæbler. Som en stage
står denne torso, hvor hans synskraft brænder,
dog stadig tændt, kun skruet halvt tilbage.
Thi ellers havde brystet ikke haft
det hvælv, som blænder blikket, og hans lænder
den drejning rundt, der som en smilen render
ned mod det sted, der bar hans avlekraft.
Så stod den sten vel skæmmet og massiv
under hans skuldres klare styrt tilfældigt
og flimred ikke som et rovdyrskind,
brød ikke fra konturerne så vældigt
ud som en stjerne: intet sted er blind
for dig. Du ses. Må ændre nu dit liv.
*
Øvelse ved klaveret
Højsomren summer. Dens eftermiddag trætter;
hun vejrer ør som kjoles friske flige
og utålmodigt i etuden fletter
hun al sin drift ind mod det virkelige:
i morgen er det der, i aften, var
måske just her, men blot holdt skjult for hende;
foran den høje vinduesåbning har
hun sporet den forvænte park herinde.
Da brød hun af, så ud, med hænder sænket,
og ønskede en lang bog, skød med ét
vellugten af jasmin vredt tilbage.
Den gik for nær, hun fandt sig uvist krænket.
*
Barndom
Man skulle tænke grundigt for at tale
om noget tabt, der lå så dybt i dvale
som barnets lange eftermiddagsstunder,
der aldrig sådan kom igen. Man grunder:
hvorfor? Påmindes nok engang: i regn
måske, hvem husker mer, hvad det vil sige;
men aldrig var vort liv så fuldt af tegn,
og gensyn og farvel så virkelige
som dengang, da der ikke skete andet
for os, end det der sker for ting og dyr,
da levede vi i deres eventyr,
skønt mennesker, fyldt af figur til randen.
Og blev så ensom som en enlig hyrde
og selv det fjerne har vi som en byrde
og langt fra hørte vi det kalde, vække,
og langsomt som en ny blandt lange tråde
blev vi ført ind i denne billedrække
hvor det at blive nu er os en gåde.
- Rainar Maria Rilke, Nye digte.
mvh
Simon
|
|
|
|
