|
0
registrerede
2098
gæster og
332
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej RM..
Rejsetiden nærmer sig: fødders rejse med det lange ben foran; måske det andet kun nølende følger i eftertænksomhed – man ska’ nu heller ikke kimse ad ben der hellere vil ligge og lege med tæerne, mens tankerne gør arbejdet!
Tilbage i Mellemrummet havde Frederik Dessau jo Inger Christensen med i sin kuffert på livets rejse i Toscana, som han sikkert siden har besøgt, ja hvem ved, om ikke Inger Christensen også dér fik listet sig ned i hans kuffert, hende vil han vel næppe undvære, og hvem kan vel fortænke ham i det. Hvad er vel geografiske strabadser imod den rejselyst der udfordrer tankelandskaber og som får én til brede sig i en fortids litterære paladser, som fx dette lille besøg i Epidauros – der findes i kap. Den travle tid:
Vismanden Labruyere fortæller om en kvinde, der med stort besvær havde flyttet sig til oldtidsbyen Epidauros for at konsultere lægeguden Asklepios for sine kramper. Først klager hun over træthed og udmattelse og får at vide, at det skyldes den lange rejse. Hun siger hun ikke har nogen appetit om aftenen, og guden foreskriver hende at spise mindre til frokost. Hun siger hun lider af søvnløshed og for at vide at hun kun skal ligge i sin seng om natten. Hun spørger hvorfor hun bliver fed og Asklepios svarer, at hun skal stå op før klokken tolv om formiddagen og af og til bruge sine ben til at gå på. Kvinden beklager sig over at vin bekommer hende dårligt og får at vide hun skal drikke vand. Hendes fordøjelse er heller ikke god, hun får tilrådet diæt. Mit syn bliver ringere, siger hun. Så brug briller, lyder svaret. Jeg bliver i det hele taget svagere og svagere, jeg er ikke så stærk som før, klager hun. Det er fordi De bliver ældre, svarer guden. Men hvordan skal den sygdom dog blive helbredt? Og Asklepios svarer, at det hurtigste middel er at dø, ligesom hendes mor og hendes bedstemor har gjort. Hvad er det for et råd at give mig? siger kvinden, er det den kundskab, som menneskene priser jer for og hele verden agter så højt? Der er ingen hemmeligheder ved den lærdom I kommer med. Alt hvad I har foreslået mig vidste jeg jo i forvejen? Hvorfor benyttede De Dem ikke af det? spørger Asklepios.
- Frederik Dessau, Hvor bliver tiden af, 1992.
go aftning..
Simon
|
|
|
|
