|
0
registrerede
1593
gæster og
102
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Lidt atmosfæriske forstyrrelser af stilhed, fra to enige repræsentanter af musikalitet:
Sensommer samme sted fjerde år i træk
Sent i juli falder eftermiddagslyset
på en meget høj facade af hvidmalet træ
uden vinduer,
så det et øjeblik føles, som om
de bortviste skygger har taget beskuerens
øjne med sig som gidsel
for kun at vende så meget mægtigere tilbage
når rollerne byttes om.
Så går et vindstød gennem majsmarken.
Og i huset smækkes en dør i
til et århundrede
man ved, ville forvandle en til sten
hvis man turde se sig tilbage.
- Henrik Nordbrandt, 3½D, 2012.
*
En statur i stilheden
Der foregår så meget i larmen,
der var så mange klokker at høre,
når folk de elskede, opdagede noget
og behængte hinanden med ordner,
at al det spektakel blev mig for meget
og jeg kom hertil til fods for at leve,
her i stilhedens enemærker.
Når blommen falder fra træet,
når en bølge falder i afmagt,
når solbrændte piger tumler sig
i det bløde, varme sand,
eller et træk af mægtige fugle
går forud for mig og mit videbegær,
min stille rekognoscering,
så er der ikke en lyd, ingen skrålen,
ingen buldren, ingen hvisken,
ja, end ikke en mumlen:
derfor er jeg blevet her for at leve,
her i stilhedens musik.
Her er luften endnu stum,
bilerne glider lydløst afsted
på usynlige veje af vat,
og politikkens menneskemasser
med de behandskede gebærder
forsvinder i en hemisfære,
hvor end ikke en flue summer.
De allermest snakkesalige kvinder
er nu druknet i dammene
eller svømmer omkring som svaner,
som skyerne på himlen deroppe,
og sommerens tog de kører
lastet med frugter og munde,
uden pift, uden hjul der hviner,
som cykloner der føres i snor
af stilheden selv.
Månederne er som gardiner,
som gulvets lydløse tæpper,
hvor årstiderne de danser i ring,
indtil vinterens statue ubevægelig
falder i søvn i salonen.
- Pablo Neruda.
mvh
Simon
|
|
|
|
