|
0
registrerede
580
gæster og
222
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.: Onkel Danny har heller ikke tid til at uddø, bare at forsvinde fra forsamlingen af størknede tonesøer:
Verden roterer igen
Et enormt dyr løfter sig op på bagbenene
og begynder at vakle fremad
Om en time vil gaderne myldre
af ansigter og lugte og drømme
og alle vil deltage i opførelsen
af den første og eneste og sidste
og evige og forgængelige
2. marts, 1973
*
Det regner. Morgenen
har dobbelt ansigt
Fuglene synger
mellem bygningerne på Gl. Mønt
og gaderne er stoppede
af folk på vej til arbejde
Og i nat har jeg mistet
pung penge kørekort nøgler papirer
Og i nat har jeg elsket
og altså vundet under alle omstændigheder
Og nu til morgen
er der ingen steder jeg skal hen
Marts er snart slut. Regnen
tager af og blir et tyndt
silende tæppe. Jeg går ind i en park
for at mediterer over natten
Den tidlige morgens grå musik
kryber ud gennem asfalt og kød...
*
Musikken står stadig levende, blandt andet skiller den sig ud, forblir hans lyde, for de allernærmeste savnes den oppegående mand på særlige måder, uforglemmeligt, enestående i kærlighedens favntag og dens uknuselige mange sider. Dødens uværdige ansigter siler ned i kloakken ved lyden af den efterladte musik, som levendegør de mange minder. Der er så mange fine digtere, han var én af de personlige det varmer at tænke på, og derfor læse, genhøre...;)
mvh
Simon
|
|
|
|
