|
0
registrerede
536
gæster og
448
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej RM..
"Ikke blot det diffuse begreb "at-være", men det for mig langt mere konkrete "at-være-til". At være til i den verden, vi er landet i, at være til i verden, som den er. At komme til verden, for at kunne være og blive til i verden som et menneske."
- Ja eksistensen, at være til, i live, etc. er nu slet ikke så diffus en begivenhed endda, referencerammerne er tilmed vældig sandsynlige og ka' registreres som virkelig aktivitet udenfor eget sanseapparatet - oppegående folk har endda fortalt mig, at gud har ladet dem registrere, de er så at sige blevet katalogiseret! ;)
Nå, men i akkurat denne forbindelse må jeg næsten, meget apropos den fine brevudveksling mellem Joh. Sløk & Ebbe Rode (Det at være skuespiller) anbefale dig Joh. Sløks Mig og Godot - man sidder faktisk med fornemmelsen af at være dumpet ind i ikke alene hans humor, men i selve fortsættelsen af den føromtalte brevudveksling; og så er Sløk jo vældig læseværdig, for ikke at sige læsevenlig - så hvis det ku' ha' din interesse, her mellem en virkelig naturs udmådelige udspring.
Det livsunderstøttende er ganske enkelt en god registration, idet det omtalte brev med al dets livsophør og som oprørte så mange, selvfølgelig intet livsfornægtende har i sig overhovedet, hvorimod det skabte en nødvendig bevågenhed i os, noget trænger alvorligt til revision. Men det ér jo et tema med svær berøring, særlig for de nære, der ligesåvel ku' være du og jeg. Mange digte berører akkurat samme grund i os, hvor blikke kaster os ud i erindringsskud der rammer noget i os. Faktisk sad jeg i et digt af Olav Nygard om gutten hans, og tænkte, hvor norsk man mon skal være for at forstå sorgens sprog, og endte i Hildegunn Dales livsytring...
Vatnet hevar seg i kroppen, det senkar seg.
Eg rundar hushjørnet, bøyer meg. Greier ikkje
knute lissene på skoa skikkeleg. Ein halv vegg.
Mi blindsone. Bestefar lasta en hest. Gjekk inn
over fjellet. Nede i dalen finst sol-skugge. Det
store hjulet ligg attende i tid, driv det mindre,
som driv det minste framover.
- Hildegunn Dale.
Bedste hilsner i solen
Simon
|
|
|
|
