|
0
registrerede
1822
gæster og
352
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej i natten, RM..
Ja, det at rejse har altid fået et ord med på vejen, faktisk er det kropumuligt ikke at gå i hælene på fortidens mange vandrehistorier, sporene kan så med større eller mindre succes følges af egne ord, som Tomas Espedals rejsefod, hvor en indre rejse også dér bevæger sig udover ydre omstændigheder – nissen følger som bekendt med og får måske ømme ben, men heller ikke dén blir ved efterligningen til en Rimbaud…
Altid synes der at være indre kræfter på spil som årsag til al den spjæt, Knagsted gik for sin maves skyld, andre for konens, nu går man på løbebånd uden at komme nogen vegne, ikke meget at skrive hjem om dér.
Ebbe Sadolins Vandringer fra Firenze til Rom (1954) var derimod inspireret af HCAs fortællinger fra samme tur, og er udover oplevelserne fyldt med hans vidunderlige vignetter, håndens foretrukne bevægelser, man får tilmed en tur i HCAs droske, som endnu et exempel på ordenes magiske univers.
Afsluttende ka’ man i Labyrinten ta’ med Jens Baggesen på rejse gennem Tyskland, Schweiz og Frankrig, og vedr. spjætårsagen skr. han flg.:
”Sandelig, jeg havde ikke blot al mulig Lyst, men tillige al tænkelig Aarsag til at rejse. Den skarpsindige Stjerne har inddelt alle løse og ledige Personer , som forlade deres Hjem, i 4 Hovedklasser; den nemlig, som enten rejse formedelst legemlig eller aandelig Brøstfældighed, eller af uomgængelig nødvendighed, eller af nogen anden eller af slet ingen Aarsag. Jeg hørte virkelig i strengeste Forstand til alle disse Klasser.”
Naar paa din Vej et Syn dig møder
Med ny Magi,
Og de kun staar paa faste Fødder,
Gaa det forbi!
Imens du vandrer,
det ej forandrer
Sit Trylleri –
Men naar dig paa din Vandring møder
En Piges Smil,
Som Vinger fik paa lette Fødder,
Saa stands din Il!
Staa ganske stille
For ej at drille
Den skælmske lille,
Som lurer paa dig med sikker Pil!
- Jens Baggesen, Labyrinten (1910).
Apropos fortryllelsen under vandringen, så er det vel manges oplevelse midt i Tolkiens magiske univers, alene Bilbos smukke kvad her, sir jo lidt om livet:
Se vejen går og går og går
Fra den begyndte ved min dør,
Nu må jeg følge vejen, hvor
Den snor sig fremad, hvis jeg tør
Forfølge den på ivrig fod
Indtil vi når en større vej,
Som mange stier iler mod.
Og hvorhen så? Jeg ved det ej.
Sluttelig får Seedorf ordet, som
en knejsende Svamp
med skørvævet Hat,
der stod som en Fallos i Skovens Nat…
Nat nat
Simon
|
|
|
|
