Disse love – påbud - kendte den lovkyndige jo i forvejen fra loven, som Moses havde sagt kom fra gud – så ...

Jesu forkyndelse i Det Nye Testamente radikaliserer også næstekærligheden, der ikke skal begrænses til ens nærmeste eller landsmænd, men til enhver, man kommer til at stå i forhold til, uanset om man har villet det eller ej. Grundfortællingen herom er Lignelsen om Den Barmhjertige Samaritaner (Lukasevangeliet 10, 25-37), der siger, at næstekærlighed er konkret hjælpsomhed overfor den/dem, der har brug for mig – uanset hvem de er og hvilken gruppe, de måtte tilhøre.

Den kristnes forhold til Gud afspejler sig også i hans måde at handle – eller ikke handle – på over for sine naboer eller næster: I Matthæusevangeliet 25, 31-45 skilles fårene fra bukkene alt efter, om man har givet de fattige mad, vand og tøj, taget sig af de fremmede og syge og besøgt indsatte i fængsel. Jesus siger: »Alt, hvad I har gjort eller ikke gjort imod disse mindste, har I gjort – eller ikke gjort – imod mig.«