annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15540585
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372635
Et andet syn 1981099
Jesu ord 1518507
Åndelig Føde 1466783
Galleri
at rejse er at leve
Hvem er online?
0 registrerede 458 gæster og 143 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

I Halfdan Rasmussens digtsamling Stilheden bjergtages man af Ernst Clausens kulstifttegninger, spillevende springer de i øjnene, men rejsen begynder her:

Om du har set det glemmer du det aldrig.
Om du har elsket det er du fortabt.
Et landskab i dit sind. Drøm i dit blod.
Og længsel synger evigt i dit hjerte.


…og langsomt ser man det hele, gennem Halfdans lille…

Sæløje

Ser på dig. Lokker dig farligt nær.
Som den dybe kløft.
Som det mørke vand.
Omslutter dig
og betragter dig
fra stilhedens grænseland.
Ser på dig. Drikker dig langsomt ind
til dit øje ser
hvad jeg roligt ser.
Lukker mig om dig.
Forvandler dig.
Og slipper dig aldrig mer

*

Sejlads

Sommer på Skovfjorden.
Is-katedraler
vugger på bølgerne.
Fjærnt som en bjælde
stiger og daler
lyden af smeltevand
blidt transformeret
af blånende fjælde.

Svale erindring
om dage på søen:
Himlen der kæntrede
indover vandet.
Og fra en boplads
løb hundenes gøen
vild med bjerge
hvor tiden var strandet.

Blæsten og stjærnerne
skrev deres navne
ind i det blanke vand.
Kløfter og bjærge
gentog forundret
hvad skrigende ravne
havde forkyndt
for de lyttende dværge.

Farver og dufte
drev side om side
nedover fjældet.
Og mørk som en gåde
sejlede hvalfisken
ind i det hvide
hvirvlende lys
mellem vuggende både.

Tiden svandt hen
som en krusning på strømmen.
Lys søgte ind
i hver ventende kilde.
Aldrig var dagene
nærmere drømmen.
Aldrig var natten
så åndeløs stille.

*

Ansigt

De lange vintre. Sneen. Kulden. Mørket.
Et net af slædespor. Hvis ensomhed.
Tårne af is der gennemborer himlen.
Kløfter hvor dagen kæmper med sin skygge.
Svævende tyngde. Stilhed som styrter ned.
Våger af lys i mørket hvor græsset sover.
Himmelrummet en bristende dråbe af lyd.
Fugleskyer. Farver. Landskab i drift.
Skrifttegn over skrifttegn i et ansigt.
Livets skrift.

*

Sult

Kajakken fantaserer om åbne vande.
Kniven drømmer rødt. I sultens kolde
riffelgang slår ingen vinger ud.
Harpunen peger på min magre kone
og ser en sæl bag hendes runkne hud.

*

Fight

Et kast. En tone i luften.
Den dryppende line spænds.
Aftenens rolige fjældprofil.
Stilheden, dyb som et suk.
Lokkende rytmisk går spinneren.
Og som en muskel i mørket
kender du laksen. Dit hjærte slår.
Der er hug!

Kun elvens brusen og blodets.
Den salige rytme i kroppen,
som var dit hjærte en sølvblank fisk
i kamp for at slå sig fri.
Ned til det dybeste søger du.
Stiger på ny som en skygge.
Hører bag smerten en anden smertes
melodi.

Er fisk i strømmen. Er bundet
usynligt til skæbnens tynde
syngende nerve. En tæmmet kraft
i trommehvirvler af vand.
Springer med krogen i læberne
gennem en regn af stjærner.
Bærs på bølger af skummende smerte
ind mod land.

*

Ung pige

I mine øjne går de unge mænd til dans.
Den mørke tromme i mit bryst er altid rede.
Den blanke rytme er min ven. Mit blod er hans.
I alle fløjter er min varme mund tilstede.

Der flyver sol fra mine læbers sol. En flod
af lys og latter strømmer gennem mine lemmer.
Min hånd en bølge og en gylden fisk min fod.
Mit sorte hår er tungt og tæt af fuglestemmer.

I denne nat skal mørket danse på min krop
og alle himlens stjærner sove i mit hår.
Jeg ved om sød musik der aldrig holder op.
Og hvem kan sidde roligt nu hvor dansen går.

*

Sabine synger

Mange børn og mange år
bar jeg ved mit hjærte.
Trygt at bære. Trygt især
når man har sin byrde kær.

Ingenting at bære på:
Ingenting at favne.
Hvem har båret før du bar?
Spørg den blinde sne om svar.

Hænder skabte han til slid.
Fødder til at danse.
Sliddet tog sig førsteret.
Aldrig blev man dansetræt.

Søen danser mørk og våd.
Sneen hvid og stille.
Fjord og fjæld tog mand i pant.
Ingen søgte hvad de fandt.

Aldrig var det mer end mørkt.
Aldrig mørkt alene.
Altid bar vi i os selv
lys fra større himmelhvælv.

Våren smelter is og sne.
Fjældets sider grønnes.
Liv blir skabt og liv forgår.
Hvem kan fatte? Hvem forstår?

Furet er mit ansigt nu.
Trætte mine hænder.
Lys i mørket kan jeg se.
Er det stjærner eller sne ..?

- Halfdan Rasmussen, Stilheden, skitser fra Grønland.

mvh
Simon.
Seneste indlæg
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
29/03/2024 08:41
Ramadan-måneden
af ABC
29/03/2024 08:40
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Nyheder fra DR
Israel reagerer på ICJ's ordre om nødh..
29/03/2024 10:23
Problemer giver op til 40 minutters læn..
29/03/2024 09:53
Endnu en busulykke i Tyskland - 21 perso..
29/03/2024 09:27
Støtteforening til overvægtige: 'Børn..
29/03/2024 09:05
Grønland har inviteret dansk sundhedsmi..
29/03/2024 09:04
Nyheder fra Religion.dk