|
0
registrerede
418
gæster og
59
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.:
Apropos Halfdan, her et fra hans samling Hemmeligt forår (1955)…
Hemmeligt forår
Der lever et hemmeligt forår i mørket omkring os.
Det synger af sol under sne. Og i stilheden gror
en blomst der er hvid som det kølige lys over havet
og grøn som forventningens sang i et lykkeligt ord.
Det drømmer sig frem under snefog og stigende
stjærner.
En hemmelig undren er med i hvert spirende tegn.
Og aftenen bøjer sig tæt over sneklædte bakker
som klær sig i grønt for at påkalde solskin og regn.
Vi kender en sødme i blæsten som vandrer på vejen
og rejser portaler af støv over kommende vækst.
En morgen vil lærkerne åbne den lukkede himmel
og regndråber skrive i sand deres levende tekst.
Vi aner det uden at se. Og vi setr det når natten
har lagt sine rolige linjer i marker og træer.
Og det er lyksalighed nok til årtusinders drømme,
at våge med hjærterne tømt for uroligt begær.
*
Og fra Regnens harpe (1990), med Ib Spang Olsens tegninger som helt tar pusten fra én…
ERIN
Min grønne dag har rødder
i tusind års muld.
Min vugge går på gænger
af evige stjerner.
Blæsten leger med frøkorn
fra svundne tider
og lægger dem for min fod.
En sol af guld
danser bag mine bjerge.
Men altid red
skyernes lette skygger
på mine høje.
Og der er altid sten nok
til øde veje
og altid plads nok
til drøm og tungsindighed.
- Halfdan Rasmussen.
Der er en Erling Vik i Halfdans poesi, som nåede til strukturer efter bade i detaljer, sådan opleves virkeligheden, og det var disse, billederne fra drømmekælderen, der som stjerner stod én i øjnene.
mvh
Simon
|
|
|
|
