|
1
registreret
(1 usynlig),
183
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Man må jo ind imellem ha’ sig lidt Halfdan, måske nærmest for at ku’ gå lige, og mærker man forårets hvisken på gånattur mellem træer og drømmende fugle, ja så ku’ På knæ for livet være én af flere fine samlinger at slå rod i, hvori netop disse blomster gror:
Jeg elsker –
Jeg elsker den rolige rytme,
som bærer de tunge ord.
Tågen, der står som en hemmelighed
over den skjulte jord,
rummer den samme rytme,
betagende dyb og stor.
Jeg elsker de famlende hænder,
de kejtede følelsers skred.
Barnet, der griber min elskedes bryst,
skænker den samme fred,
rækker sin hånd mod lyset
med samme inderlighed.
Jeg elsker den levende varme,
hvor livet blir til af to.
Jorden, som dier den rolige regn,
rummer den samme ro,
griber om livets hjerte
og byder hvert frø at gro.
Atter er hjertets forår
blødende rødt og nær.
Lyset vugger så løst og let
mellem de våde træer.
Himlen er fjern og åben,
signet af solens skær.
Trygt løser dagens hjerte
forårets drømme fri.
Blomstremøllerne maler tyst
mørke til vej og sti.
Stjernerne synger: Jeg elsker.
Du. Jeg. Vi.
*
Her farer tankerne øjeblikkeligt mod Sonja Hauberg, der med sin roman April (den fåes bl.a. som e-bog) søgte at bearbejde tabet også Halfdan Rasmussen ramtes af i 1944. Hun døde desværre selv af tyfus i 1947, kort efter en litteraturkongres i Finland. Smukt er digtet her:
Sonja
Så steg du gennem tid og rum
mod feberkurvens hvide bjerg
hvor natten sover, bleg og stum.
Det bjerg som intet øje så
skal dine øjne se i nat
og dine fødder vandre på.
Så trygt og tyst, som bar en drøm
søvngængeragtigt dine fjed,
slår dine knæ mod kjolens søm.
Og det du søgte stiger frem
bag fjerne horisonters skær.
Du sover. Du har fundet hjem
til det, som altid var dig nær:
En solopgang. De grønne træer.
- Halfdan Rasmussen.
mvh
Simon
|
|
|
|
