|
1
registreret
(1 usynlig),
1134
gæster og
297
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Arne
Jøderne kom det jo meget nær i beretningen om Moses, der møder Gud ved den brændende tornebusk: "Hvem skal jeg sige, du er?", hvortil Gud svarer: "Jeg er dén, der er!" Frit efter hukommelsen.
Det forstår jeg sådan, at man ikke skal tillægge Gud egenskaber, men jøderne drister sig alligevel til at gøre Gud til et væsen, der kan samtales med, og det er dér, jeg "står af". Det er en mangel på ydmyghed, jeg ikke kan følge.
Ud fra min forståelse:
Jorden og Himlen overlapper hinanden nogle steder i kristendommen (og jødedommen). Et af stederne var dér, hvor Moses stod ved den brændende tornebusk. At Gud ER, hvem Han ER, betyder, at han er sin egen kategori og kan ikke indfanges. Det er vist også det, du taler om!
Men derfra til ikke at ville gå videre er i hvert fald ikke en kristen tankegang. For Gud handler jo konstant i verden. Han har et dynamisk og intimt forhold til verden; verden, som er i stykker, men som venter på at blive genskabt i fuldkommenhed ... når mennesket er parat og vender om til Gud ved Hans Ånd i Jesus Kristus.
Min pointe: Jesus Kristus er Gud som menneske. Det er rigtigt, at vi ikke selv kan "bryde ind i forståelsen af Gud". Men Gud kan godt bryde ind i vores verden og gøre sig kendt - i sit virke gennem Jesus Kristus.
Skulle det være ydmygt ikke at ville tage imod Jesus Kristus og forklare sig med "ikke at kunne vide"? Skulle det ligefrem være storhedsvanvid? Det mener jeg ikke.
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
