|
1
registreret
(1 usynlig),
151
gæster og
125
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Arne
Jeg er her stadig og vil selvfølgelig gerne deltage.
Det har betaget mig meget, det du har sagt om skabelsen. For dette med skabelsen er noget helt nyt for mig, som jeg har "taget til mig", her på det sidste hvor jeg har lært kristendommen nærmere at kende.
Skabelsen er helt central!
Her er, som jeg forstår det:
* Gud skabte og så at det var godt.
* Gud skabte mennesket som Hans repræsentanter. Ja, vi er skabt i Hans billede, ment til at at gøre Hans gode skabelse til et vidunderligt sted.
* Men mennesket ville hellere selv (de spiste af kundskabens træ). De ville selv definere, hvad der er godt og skidt, rigtigt og forkert. Dette udløste en spiral af nedtur. Kain slog sin bror ihjel, Lemek tog sig flere koner og sang en pralesang om, hvor forfærdeligt han kunne opføre sig. Og Babelstårnet forsøgte at strække sig op mod Gud og være ham lig.
Skabelsen, som den er nu, er ikke komplet. Den er som et stykke af Mozart, hvor kun klaveret spiller, mens vi mangler streng- og blæseinstrumenterne. For når mennesket trækker sig fra deres kald - at være Guds udtrykte billede og Hans repræsentanter på jorden - så lider hele skabelsen under det.
Gud skabte sig så et folk - Israel. De skulle være et lys i verden. De fik loven og skulle inspirere alle andre nationer til igen at blive det udtrykte billede af Gud. Men de brugte loven til selvhævdelse - som et "badge" der skulle vise andre, at de - ja DE - var Guds eget folk.
Så kom Jesus - det sande Israel. Han gik til Israels fortabte får og rekonstituerede ved dem Israel omkring sig selv. Så sendte han dem ud i verden - som Guds Lys. Og her står vi så; vil vi tage imod det?
Håber du kan bruge tankerne til noget.
For jeg tænker, at vi sidder lidt fast i en diskussion om erkendelse. Du "fornemmer intuitivt", mens du rationelt forholder dig agnostisk. Og det er da helt ok! Men kan vi bevæge snakken videre til andre forhold end, hvad vi kan erkende? F.eks. mener du, så vidt jeg ved, at du forholder dig "ydmygt" ved blot at glæde dig over skabelsen og ikke gøre krav på yderligere erkendelse.
Omvendt mener jeg, at erkendelsen af evangeliet er en større ydmyghed, da den sætter os i gang med - ikke blot at nyde skabelsens storslåethed - men faktisk også at lade Guds Ånd blæse igennem den og os og vores medmennesker. Til vores, deres og hele skabelsens fornyelse.
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
