Jeg ved ikke, om der er nogen gud … hvad/hvem er gud? …

men min erfaring er, at forestillingen om gud og dennes ånd bor i hovedet som man i sit liv gennem troen kan leve ud i den ydre verden som en virkelighed, så ens tro afspejles i ens livssyn og identitet.

Dette er vel grundlæggende, hvad man sædvanligvis kalder agnosticisme, hvor du har din særlige tilføjelse om, at den religiøse forestillingsevne kan være en nyttig "ledetråd" i ens liv, men hvor det er ubesvaret, om dét man her forestiller sig alene eksisterer i ens eget hoved - hvis du kan godkende den formulering.

Her er jeg nok ikke helt så agnostisk, da jeg ikke kan benægte en fornemmelse af "noget totalt ukendt bag - og nok også i - verdens væren".

"noget totalt ukendt bag - og nok også i - verdens væren".

Så hvis jeg skulle lægge hovedet på blokken og fik det hugget af, hvis jeg svarede forkert på spørgsmålet, om dette "totalt ukendte" er - eller ikke er - udover i mit eget hoved - ville jeg svare: er

Jeg kan ikke lade være at tænke på, hvad du ville svare, hvis du på samme måde blev spurgt om Gud og Guds ånd er - eller ikke er - udover i menneskers hoveder - og hvis du tillige fik hovedet hugget af, hvis du nægtede at svare - sandhedens øjeblik