annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Et kig ud af vinduet i Rødhus
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 42 gæster og 97 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..

P.s.:

Sådan en nat, hvor månen stirrer én i ansigtet som et lille barn på narrestreger, ka' jeg ikke lade være med selv at stirre og tillægge den små hemmeligheder, ja at se den som vidnet til det mest utrolige over aners lange historie. Jeg ved at M.T. Cicero gerne lod sine tanker stivne i dens ansigt, og mon ikke at månen på Palatinerhøjens tag fik det varmeste smil, da den lille Tullia kom til verden: så heldig kan en mand være!
Nogen fødes i solens, andre i månens strålende ansigt, atter andre havde måske en lille sky hængende over sig - uden dog af den grund at blive sky -, men at se månen spejle sig i Venedigs kanaler sender virkelig tanker på rejse: den blir ens ven for evigt, men har jo igrunden ingen fjender. Forelskede blikke glemmer den aldrig, fulderikken smiler, når den hjælpsomt viser ham nøglehullet, og den hæver jo aldrig så meget som et øjenbryn i selv de fortroligste stunder, og så ka' den holde på din hemmelighed. Og så er der alle de digtersnuder den gennem tiderne har kigget over skuldren. Paul la Cour er én af dem, han fandt den dybt betagende og iaggtog den gerne, og sendte den sikkert et lille smil mens pennen kradsede sig ud af buskadset. Dette er et af hans sidste månesmil, som han lod Ole Wivel udgive kort efter sin død, han døde 20. september 1956:

Maanenat

Himlen er lys, men højere lyser Maanen
gylden og blaa. Med Straalefinner svømmer
gennem et Hav af Dugg den stille Maane.

Engene hvide, Græsset hvidt og Løvet,
Blomster af Vand staar hvide alle Steder,
Kvæget med aabne Øjne er sovende Sne.

Inde i mine Hænder ligger Mørkets
sammenrullede Orm, men Øjet drikker
elskeligt Lys ved Livets sidste Grænse.
Min Stav er Vindens Lugt af Jord og Løv.

Myrerne jager mig paa Askefødder
over min egen hemmelige Afgrunds
spinkleste broer. Kærligheden løfter
den fordrevnes Ansigt paa min salte Mund.

- Paul la Cour, Efterladte Digte, 1956.

mvh
Snotnæsen
Seneste indlæg
Egen tro - og andres
af Hanskrist
06/09/2025 22:26
Lys
af Hanskrist
06/09/2025 11:11
Misforståelsen
af somo
05/09/2025 07:53
Troens frihed
af Tikka
03/09/2025 00:05
GT og NT
af Hanskrist
30/08/2025 11:04
Nyheder fra DR
Trump truer Chicago med nyt ministerie
06/09/2025 21:55
Film om familierelationer vinder pris i ..
06/09/2025 21:23
Skjelmose styrter og udgår af løb få ..
06/09/2025 20:48
Politikere udsat for vold og trusler und..
06/09/2025 20:28
Sommerligt vejr sender UV-indekset op: H..
06/09/2025 19:52
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Zelenskyj melder om øget produktion af ..
06/09/2025 21:51
Kabel hoppede af forulykket kabelbane i ..
06/09/2025 20:08
Politiet greb ind mod Socialdemokratiets..
06/09/2025 20:03
Film om familieforhold tager hovedprisen..
06/09/2025 19:15
Måling tyder på sejr til Støres reger..
06/09/2025 18:48