|
0
registrerede
320
gæster og
185
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Et par af Benny Andersens øjeblikke:
REGNEN
Regnen undergraver sten
men du balancerer kækt
på toppen af dit spejlbillede.
Vejen er lang og buet som en bogryg.
Regnen bøjer sig over dit rige, mørke hår
og hvisker: natten, natten, havet - -
Men du redder dig hastigt op i bussen
og dit billede synker til bunds.
Vejen ligger buet og blank
som en bog der lige er lukket.
*
ØJEBLIKKE
Natsværmere, tørre dråber af mørke
slår mod lampeskærmen,
smuldrer sig mod lyset.
En dumper ned i dit dybe hår.
Du ved ikke det er mig
men lukker mig medlidende ud igen
til flagermus og ugler.
_ _ _
Du lærer mig at svømme,
du crawler i det grønne vand,
jeg i det tørre sand.
Strømmen fører dig bort,
men lige til det sidste
vinker du anerkendende til mig
der spræller på stedet som et spidet frø.
_ _ _
Du viser dig i butiksruden
da jeg ser på overfrakke.
To gange vender jeg mig om,
men der er kun hvepsene under træet,
døende af kulde.
Tredje gang behersker jeg mig
og tilbeder din vakre afglans.
_ _ _
Vi plukker røde glatte bær,
jeg nipper dem af din hånd,
da hornsignalet river stilheden op.
Nu må jeg gå! Jeg må løbe!
Vinder dækker lyden til,
Men dit ansigt er gråt i solen.
_ _ _
Vi kommer gående mog hinanden,
blege og forjagede,
på hver sin skinne.
Det støvregner,
graner dufter mørkt da vi mødes
og togets rystelser gnaver under foden,
men vi smiler: her vil vi være,
nu har vi tid nok!
- Benny Andersen.
mvh
Simon
|
|
|
|
